To gange om året er der tilmelding til skolemælk. Betalingsfrist i netbutikken er midt i december med start i januar og sidst i juli med start i august. Bemærk, at betalingsfristen med bankoverførsel og girokort er ca. en måned kortere. I juni og november deler skolerne betalingsfoldere ud til alle elever.
Det nemmeste er at betale i netbutikken via hjemmesiden her. Ellers kan du lave en bankoverførsel eller hente et specielt skolemælks-girokort på skolens kontor. Læs evt. mere under punktet "Hvordan betaler man for mælken?".
Ja, du kan altid melde dit barn til mælkeordningen i løbet af året. Hvis du betaler i netbutikken, leverer vi fra uge til uge. Som hovedregel er der frist hver mandag med levering ugen efter. Hvis du vælger at betale via bankoverførsel (i netbank eller pengeinstitut) eller med girokort (KUN på posthus), kan der gå op til 3 uger fra betaling til levering, og priser og frister reguleres her kun én gang om måneden.
Hvis betalingsfristen overskrides op til skolestart efter en ferie, kan dit barn ikke nå at få mælk fra første skoledag. Du vil altid få den hurtigst mulige levering, hvis du betaler i netbutikken. Som hovedregel er der frist hver mandag med levering ugen efter. Hvis du vælger at betale via bankoverførsel (netbank eller pengeinstitut) eller med girokort (KUN på posthus), kan der gå op til 3 uger, før mælken leveres. Bemærk, at ved betaling med bankoverførsel eller med girokort, reguleres prisen kun månedsvis, og overskrider du fristen, mister du dage med mælk. Tjek derfor altid priser og frister inden betaling.
Tilmeld dig evt. Huskemailen, så du fremover ikke glemmer at betale til tiden.
I netbutikken ændrer vi hver uge priserne. Du betaler kun for de skoledage, der er tilbage. Hvis du vælger at betale via bankoverførsel eller med girokort, hvor prisen kun reguleres én gang om måneden, kan dit barn godt komme med midt i en måned, men du kommer så til at betale for hele måneden. Bemærk, at der kan gå op til 3 uger fra betaling til levering, hvis fristen ikke overholdes. Tjek derfor altid priser og frister før betaling.
Når du bestiller og betaler i netbutikken kan du se, hvilken uge leveringen kan begynde. Som hovedregel er der frist hver mandag med levering ugen efter. På kvitteringen kan du se, hvilken ugedag mælken starter.
Hvis du betaler via bankoverførsel eller med girokort, kan der gå op til 3 uger fra betaling til levering. Tjek altid priser og frister, da de kun reguleres én gang om måneden.
Vi vil gerne gøre det så nemt og sikkert for dig at bestille skolemælk. Det kan vi bedst sikre, hvis betalingen foregår i netbutikken. Vores erfaring med girokort er nemlig, at vi desværre ikke altid får alle de oplysninger, vi har brug for, for at kunne levere mælken til rette tid og sted. Ved at betale i netbutikken, får du også en anden stor fordel: Den hurtigste levering. Som hovedregel er der frist hver mandag med levering ugen efter. Med girokort kan der gå op til 3 uger, før mælken leveres. Hvis du ikke kan eller ønsker at betale i netbutikken, kan du betale via bankoverførsel eller hente et specielt skolemælks-girokort på skolens kontor.
Det er ikke alle skoler, som er med i Mejeriernes Skolemælksordning. Ca. 30 % er i kommunale eller grossistbaserede ordninger i bl.a. København, Frederiksberg og Århus kommuner. Se, om skolen er med i Mejeriernes Skolemælksordning eller spørg på skolen.
Du kan
Du kan evt. hente en ny folder på skolens kontor. Det hurtigste og nemmeste er at betale i netbutikken. Du skal oprette dit barn som en "ny kunde". Der er som hovedregel frist hver mandag med levering ugen efter.
Læs mere om andre betalingsformer under punktet "Hvordan betaler man for mælken?"
Af administrative hensyn er du nødt til at tilmelde dine børn et ad gangen. Det gælder både ved betaling i netbutikken og ved andre betalingsformer. Vi skal bruge navn, skole, klasse, mælketype mv. for hver enkelt. Hvert barn får på den måde et personligt kundenummer og pinkode, der kan benyttes ved næste betaling, ved ændringer og evt. tilmelding til Betalingsservice.
Foreløbig kan man kun bruge Dankort/Visa Dankort og Visa Electron til at betale. Vi opdaterer systemet løbende, og med tiden bliver det måske muligt at betale med andre kort.
Webløsningen er programmeret til Windows-computere med browseren Microsoft Internet Explorer version 6 eller nyere. Browseren Firefox version 3.06 og nyere, samt browseren Safari version 3.2.2 og nyere kan også bruges. Anvendelse af andre browsere kan give problemer. Du kan i stedet betale via bankoverførsel eller med girokort.
I netbutikken kan du flytte dit barns mælk i forbindelse med skole- eller klasseflytning. Alternativt kan du maile eller ringe til Mejeriernes Skolemælksordning. Vi skal bruge enten dit barns kundenummer eller navn, skole og klasse. Husk at angive både hvilken skole og klasse, der flyttes fra og til. Bemærk, at der kan gå op til to uger, før ændringerne træder i kraft.
Ja, i netbutikken kan du ændre bestillingen af mælk til en anden type. Alternativt kan du ringe eller maile til Mejeriernes Skolemælksordning.
Spørg på skolen først. Ofte er mælken på skolen, men leveres måske i en forkert klasse. Alternativt kan du ringe eller maile til Mejeriernes Skolemælksordning.
Mail eller ring til os med kundenummer eller skole, elevnavn og klasse, så afmelder vi mælken hurtigst muligt. Husk at oplyse reg.- og kontonummer, så vi kan overføre et evt. restbeløb til dig.
Hvis du betaler via Betalingsservice skal du desuden afmelde din aftale med din bank. Hvis mælken skal ophøre med udgangen af en periode, er det nok bare at afmelde Betalingsserviceaftalen. Vi får automatisk besked fra Betalingsservice.
Prisen dækker udgiften til mælk, som købes hos en grossist, transport til skolerne og administration. Vi tilbyder også skolerne gratis køleskabe og mælketasker.
I netbutikken ændrer vi hver uge priserne. Du betaler kun for det antal skoledage, der er tilbage. Prisen på betalingsfolderen er for hele sæsonen med mindre andet er påtrykt. Prisen, når man betaler med alle andre betalingsformer, reduceres kun én gang om måneden. Se den aktuelle pris og betalingsfrist for betaling fx via bankoverførsel eller med girokort.
Prisen er lavere i perioden august-juleferien end i perioden januar-sommerferien, fordi der er færre skoledage i efterårsperioden (ca. 4 ugers forskel). Forskellen er opstået, efter at sommerferien er blevet rykket.
Alle skolemælksordninger kan få tilskud fra EU, og skolerne kan i princippet selv etablere en ordning. Mejeriernes Skolemælksordning er et tilbud til aflastning af skolernes administration, så flest muligt kan få del i en velfungerende ordning.
Tilskuddet fra EU er fratrukket den pris, du betaler for skolemælken
For det første er emballageomkostningerne for 1/4 l mælk forholdsvis dyrere. Derudover betaler man for administration og distribution, altså for at få mælken leveret direkte på skolen med garanti for, at kølekæden fra mejeri til skoleelev er ubrudt. Fra prisen er trukket EU-tilskud.
Ja, men der gives kun EU-tilskud til én mælk pr. elev. Nummer to mælk er derfor dyrere. Prisen kan oplyses hos Mejeriernes Skolemælksordning. Nummer to mælk kan ikke købes i netbutikken, men betales i netbank/pengeinstitut eller på posthus efter nærmere aftale med os.
Ja, men der ydes ikke EU-tilskud til lærere. Ved bestilling i netbutikken og ved alle andre betalingsformer skal du oplyse klassebetegnelsen ’lærer’. Ved betaling via bankoverførsel eller med girokort kan prisen oplyses af skolen eller hos os.
Skolerne vælger mellem fire mælkepakker. Nogle skoler har fx. fravalgt den økologiske mælk for at lette arbejdet med at sortere mælken. Omvendt vælger nogle skoler kun at tilbyde økologisk mælk. Ønsker du et andet eller større udvalg, kan du evt. henvende dig på skolen.
Nogle skoler har valgt, at kakaomælk ikke skal være en del af sortimentet. Der kan være forskellige grunde til det, men ofte er det pga. skolens mad- og måltidspolitik.
Det er altid at foretrække at drikke almindelig mælk frem for kakaomælk – principielt mener vi ikke, at kakaomælk er et hverdagsprodukt. Men for de børn, der ikke bryder sig om smagen af den hvide mælk, kan kakaomælk være et muligt alternativ. Fordelen ved kakaomælk er, at den indeholder alle mælkens vigtige vitaminer og mineraler. Ulempen er, at der følger sukker med, som skal tælles med i den daglige sukkerration på 45-55 g for skolebørn. Så selv om der er plads til sukker i en sund og varieret kost, kan man ikke bare drikke løs af kakaomælk. Mejeriernes Skolemælksordning tilbyder kun den sukkerreducerede Matilde Mild. Den indeholder 0,20 l og bidrager med 5 g sukker ud af skolebørns daglige sukkerration
Fødevarestyrelsen anbefaler alle over 3 år at drikke magre mælketyper som kærne-, mini- og skummetmælk. Det er fordi, at alle mælketyper uanset fedtindhold indeholder samme mængde vitaminer og mineraler. Men vælger man at drikke en mager mælk, får man alle mælkens vigtige næringsstoffer samtidig med, at man sparer på fedt og mættet fedt. Læs mere om gode drikkevaner.
Mejeriernes Skolemælksordning administreres af Mejeriforeningen, som er brancheorganisation for de danske mejerier. 69 % af landets skoler er med i ordningen, der blev startet som et pilotprojekt i 1991. Formålet var at gøre en indsats for at give børn sunde drikkevaner og skabe en ordning, som gjorde det både let og enkelt for skolen, forældrene og eleverne. Mejeriernes Skolemælksordning står for alt det praktiske med tilmelding, betaling, EU-tilskud, mælketasker, køleskabe, levering, betalingsændringer og sortiment.
Mejeriernes Skolemælksordning leverer mælk fra Arla Foods, Bornholms Andelsmejeri, Øllingegaard Mejeri og Naturmælk. Hvilket mejeri, skolen får mælk fra, afhænger af skolens beliggenhed.
Hvis du har spørgsmål, som du synes burde være med på denne liste, så kontakt os.