BESTIL MADPAKKEMAIL BESTIL HUSKEMAIL BESTIL SKOLEMÆLKEN HER!
 

Sunde tænder

Mælk indeholder store mængder af calcium, og calcium er vigtig, for at kroppen kan danne stærke knogler og tænder. Myndighederne anbefaler alle over 1 år at drikke 1/2 liter mælkeprodukt om dagen hele livet.

De fleste børn kan godt lide sodavand, juice og saft. Det gør heller ikke noget at drikke det en gang imellem, men det er ikke nogen god idé at gøre det dagligt. Sukker er tomme kalorier, der tager appetitten uden at give næring. Sukker giver også nemt caries og huller i tænderne, hvis ikke man børster tænder, hver gang man har spist eller drukket noget sødt. Og juice, sodavand og læskedrikke med eller uden sukker indeholder desuden ofte syre, der ætser tandemaljen.

Mælk har ikke denne skadelige virkning på tænderne. Tværtimod er mælk med til at give den vigtige calcium, der bygger tænderne op.