BESTIL MADPAKKEMAIL BESTIL HUSKEMAIL BESTIL SKOLEMÆLKEN HER!
 

Mælk i voksealderen og puberteten

Knogler og tænder bygges op, mens vi er børn og unge. Kroppen og knoglerne vokser indtil midt eller sidst i teenageårene, men indtil 25 års alderen er kroppen i stand til at oplagre calcium. Derefter tæres der på knoglernes calcium.

Derfor er det ekstra vigtigt med rigelige forsyninger, så dit barn kan sætte ind på sin 'calcium-konto'. Udover calcium er vitamin D og fysisk aktivitet vigtig for opbygningen af stærke knogler og tænder.


Mælk i puberteten

Mange børn dropper mælken, når den tidlige pubertet melder sig. Det er meget uheldigt, for netop under puberteten vokser knoglerne meget, og kroppens behov for calcium er ekstra stort. Derfor er det en god ide at holde fast i skolemælken og de gode drikkevaner gennem hele skoletiden.

Tendensen er desværre, at store drenge erstatter mælken med sodavand, mens pigerne går over til kun at drikke vand. Det er godt at drikke vand, når man er tørstig. Men det er vigtigt også at holde fast i mælken, som giver energi og mange vigtige næringsstoffer, bl.a. calcium.

Sodavand derimod er et dårligt valg. Sodavand bidrager kun med 'tomme kalorier' og giver ingen næringsstoffer.