Du og dit barns venner

Hvis dit barn får lyst til at have nogen fra klassen med hjem at lege efter skoletid, skal du, så vidt det er muligt, give lov til det. Det styrker barnets relation til de andre, og det kan give dig et mere direkte kendskab til, hvordan dit barn er sammen med de andre. Det viser dit barn, at du tager dets venskaber alvorligt og hjælper dig desuden til at lære dets klassekammerater at kende.

Husk også, at dit barn måske har brug for hjælp til at holde forbindelse til de venner, det havde i børnehaven, og som det ikke mere automatisk ser. Spørg barnet, om det har lyst til at få eller komme på besøg, og hjælp det i givet fald med at gennemføre besøget. Hvis forbindelsen ikke kan holdes, og dit barn savner sine gamle venner,skal det have rum til at være ked af det. At affeje dets følelser ved fx at sige: 'Det skal du ikke være ked af. Du får snart nogle nye, gode venner!' - vil ikke være ligeværdig behandling.

Du kan lære dit barn, at venner er noget dyrebart, som man skal gøre sig umage med. Hvis dit barn kan være en god ven, kan det noget, der vil være til stor glæde for det resten af livet.

Synes du om dit barns venner?

Dit barn kommer til at gå i klasse med mere end 20 andre børn, og du vil forhåbentlig komme til at lære en del af dem at kende. Det vil sandsynligvis være sådan, at der er nogle af dem, du rigtig godt kan lide, og som du gerne ser som dit barns venner.

Andre bryder du dig af en eller anden grund slet ikke om. De har en måde at være på, måske en sprogbrug, som støder dig. De klæder sig på en måde, som du tager afstand fra, de har et forbrugsmønster, en tøjstil eller nogle vaner, du ikke kan lide. Deres forældre giver dem lov til noget, som dit barn overhovedet ikke må! Se voldelige film sent om aftenen, gå i alt for sexet eller dyrt tøj, spise slik hver dag - der er masser af muligheder.

Hvad stiller du op, hvis dit barn bliver venner med en, du ikke synes om?

Først og fremmest har dit barn ret til selv at vælge sine venner. Det har sine grunde til at vælge, som det gør, og du får noget at vide om dit barn ved at se på de venner, det vælger sig.
Hvis du giver udtryk for, at du ikke kan lide en, eller hvis du ligefrem forbyder dit barn at være sammen med en, opnår du sandsynligvis kun, at de er sammen uden dit vidende. Lad dem hellere være sammen, hvor du kan holde øje med dem!

Dernæst skal du være opmærksom. Har den nye ven, efter din mening, negativ indflydelse på dit barn? Har han/hun blot en personlighed, du ikke bryder dig om? Oplever du, at der er balance i venskabet, eller er dit barn så usikkert på sig selv, at det lader sig køre rundt med? Lader det sig lokke til at gøre noget, som du ikke finder i orden? Eller er det mest nysgerrigt og i gang med at undersøge, hvordan det foregår i en helt anderledes slags familie? Har dit barn måske ligefrem positiv indflydelse på vennen?

Dit ansvar at sætte grænser

Situationen giver dig mulighed for at få testet din tillid til dit barn - og din egen opdragelse af det. Tror du på, at barnet har udviklet nogle menneskelige værdier, som kan holde til at blive udfordret? Eller frygter du, at det er til fals og kan lade sig lede i uføre? Og vil det i øvrigt være en katastrofe, hvis det sker?

Det sidste er selvfølgelig afhængigt af den aktuelle situation: Hvad det er, der er risiko for. Frygter du, at dit barn kan blive lokket til butikstyveri, præsenteret for voldelige computerspil eller hard core-pornofilm? Er du bange for, at det vil efterabe kammeratens rå sprogbrug, hoppe med på et hysterisk moderæs eller begynde at sniffe lim?

Det er begrænset, hvor meget du i længden kan holde dit barn afsondret fra verdens dårligdomme. Og det er helt sikkert, at det er din afgørelse, hvad dit barn skal præsenteres for og hvornår. Noget kan være så slemt, at du uden tøven sætter en grænse: Dit barn skal aldrig prøve at sniffe lim! Hverken nu eller senere. Mens moderæs og pornofilm nok dukker frem på skærmen på et eller andet tidspunkt. Men ikke nu!

Du går aldrig fejl i byen ved at være åben og tillidsfuld over for dit barn, også omkring dine følelser. Fortæl det, at det selv vælger sine venner, men at du er bekymret, fordi du frygter sådan-og-sådan. Lad det mærke din omsorg, din tillid og din respekt for dets integritet. Kan du det, opnår du, at dit barn dels vil opleve sig elsket, dels at det er tilladt at tale åbent om den - måske - problematiske ven og hans eller hendes handlemåder.

Kulturmøder

Nogle af de børn, der går i klassen, vil have en kulturbaggrund, som ikke stammer fra Danmark. Det drejer sig i gennemsnit om ca. 10 % af børnene, med store variationer afhængigt af, hvor i Danmark du befinder dig. De tosprogede børn kommer med værdier og vaner, som mange etniske danskere dybest set ikke kender til, men måske nok har forestillinger og meninger om. Aviser og fjernsyn har ikke nødvendigvis været til nogen hjælp i denne sammenhæng.

De fleste af de tosprogede børn har rødder i Sydøsteuropa, Asien og Afrika og er lige så forskellige fra hinanden, som de er fra etnisk danske børn. De kan ikke slås over én kam. Og uanset hvilken kulturel baggrund børnene har, er de fælles om at gå i dansk skole nu - og at være borgere i et globalt samfund.

Andre børn i klassen kan have en anderledes social og religiøs baggrund end dit barn, og andre igen kan komme fra steder i Danmark, hvor vilkårene er forskellige fra, hvad du kender. Et københavnsk barn på en skole i Ringkøbing vil opleve sig som en fremmed, der skal lære det lokale miljø at kende. Og omvendt.

Hvis dit barn bliver venner med et barn med en anderledes kulturel, social, religiøs eller geografisk baggrund, kan det kun betyde noget positivt for begge børn. At de bliver venner må betyde, at der er noget personligt, de kan udveksle med hinanden. At de har hver deres kulturelle bagage gør, at deres fælles univers bliver større, og de kan have stor glæde af deres forskelligheder. De vil kunne bruge venskabet som forberedelse på en fremtidig tilværelse, hvor de geografiske, sociale mv. skel uden tvivl vil blive endnu mere udfordret, end de er i dag, og kravet om at kunne samarbejde med mennesker fra mange forskellige slags kulturer vil vokse yderligere.

Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan være specielle hensyn, som du må tage til dit barns venner. Det gælder helt generelt. Der kan være forbehold, som handler om spisevaner, idet nogle mennesker ikke spiser svinekød eller kød overhovedet. Andre kan handle om begivenheder, idet nogle ikke fejrer fødselsdag eller jul. Andre igen kan handle om daglige vaner.

Uanset hvad det nu kan være, der er på tapetet, kan du møde det som noget nyt og spændende eller som noget fremmed, utrygt og måske forkert. Din forståelse og dine handlemåder vil smitte af på dit barn.