Det sociale klima i klassen

I alle klasser skabes hurtigt en social atmosfære. Den består i summen af de værdier, adfærdsmønstre og normer mv., som de voksne og børnene hver især bringer med sig. Det kan være ganske svært at gennemskue, hvad det er for kræfter, som er på spil, og som skaber et rart - eller ubehageligt - socialt klasseklima.

Du kan være så heldig, at dit barns klasse hurtigt får en varm, omsorgsfuld og konstruktiv atmosfære, og så er det jo bare fint. Den slags har det med at holde sig selv kørende: Når man befinder sig godt, har man overskud til at behandle andre godt. Alle trives.

Det er straks værre, hvis klasseklimaet ikke er godt. Underskud skaber tit mere underskud, og problemerne i klassen kan blive større og større. Her må handles!

Et dårligt klasseklima kan medføre klikedannelse, udelukkelse, forskelsbehandling, sladder, fysisk vold - og mobning. Det vil sandsynligvis også medføre et lavere fagligt niveau: Alle kræfter bruges på den sociale overlevelse - der er ikke energi til andet.

Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse

Mobning er noget andet og værre end drilleri. Drilleri er kendetegnet ved at være spontant og lidt tilfældigt og noget, som den drillede kan sende tilbage i hovedet på den, der driller. To kan altså drille hinanden, men to kan ikke mobbe hinanden.

Mobning defineres i Børns Vilkårs bog om mobning, Amor - Antimobberåd, som:
En gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er 'tvunget' til at opholde sig.

Mobning smitter. Det betyder, at det, som fx begynder som et enkelt barns negative behandling af en klassekammerat, breder sig til andre, som begynder at efterabe den negative måde at være på. Mobning kan kun finde sted med gruppens accept: Hvis de andre børn siger til mobberen, at han/hun skal holde op, eller de fortæller de voksne, hvad der foregår, dør mobningen ud. Men det er åbenbart lettere sagt end gjort - se 'Tal om mobning'.

Man kan se, at når mobning får lov til at køre i længere perioder, mister selv det venlige og omsorgsfulde barn sin sædvanlige indlevelsesevne. Det bliver ligeglad med offeret og ender med kun at være optaget af den 'belønning', det får i form af de andre mobberes reaktion, når det fx har held til at aflevere en særlig grov bemærkning.

Aktiv og passiv mobning

Mobning kan være både aktiv og passiv - og begge dele på én gang. Aktiv mobning kan bestå i at kalde øgenavne, true, forfølge, chikanere, ødelægge ting eller bruge fysisk vold. Passiv mobning kan bestå i kulde og afvisning: Holde udenfor, ikke lege med, ikke tale til, overhøre, undgå øjenkontakt med, ikke ville være i gruppe med, ikke invitere - osv. Altså psykisk vold.

Den passive mobning er vanskeligere at opdage end den aktive - både for lærere og forældre. Den kan kun opdages, fordi den skaber et ulykkeligt barn, og selv det behøver ikke at føre til, at mobningen bliver afsløret. Der kan jo reelt være mange grunde til, at et barn ikke har det helt godt i en periode.

Det eneste, du som forælder kan gøre - ud over at forebygge mobning - er at være opmærksom på, hvordan dit barn har det og tage det alvorligt, hvis det klager over, 'sådan som de andre er'. Du kan også være opmærksom på, om der er 'usynlige' børn i dit barns klasse. Det kan være stilfærdige, generte børn, men det kan også være ulykkelige, mobbede børn, der har brug for hjælp fra en voksen.

Hvis du får mistanke om, at dit barn - eller et andet barn i klassen - mobbes, må du sørge for, at der bliver grebet ind. Mobning er som en smitsom sygdom. Den virker forrående på dem, der mobber, og et mobbeoffer bliver ensomt, ulykkeligt og får saboteret sit selvværd. Det oplever sig helt isoleret, som om alle de andre altid er efter det. Det kan være så nedbrydende en oplevelse at blive mobbet, at nogle børn har taget deres eget liv i fortvivlelse. Andre lider under mobningen resten af tilværelsen.

Mobning er selvfølgelig overhovedet ikke acceptabelt.

Mobning går ikke over af sig selv

Det er desværre ikke nogen enkel sag at komme mobning til livs - af flere årsager. Den mobbede kan være så presset af situationen, at han/hun tyr til måder at reagere på, som ikke er acceptable - og så er det måske mobbeofferet, der bliver straffet!

Der er flydende overgange mellem mobning og andre negative måder at være på: Er det udtryk for mobning, når en dreng har fået bank af en anden? Når en pige ikke bliver inviteret med til en fødselsdag? Når der er nogle, man gerne vil lege med, og andre, man ikke gider? Måske. Måske ikke. Det kommer an på ...

Det kan være svært både for lærere, pædagoger og forældre at se i øjnene, at deres børn/barn er indblandet i noget så modbydeligt som mobning. De episoder, der opdages, vil man helst bortforklare. På Børnetelefonen har mobbede børn fortalt, at deres forældre har reageret med at sige: 'Lad som ingenting.' 'Det går nok over af sig selv.' 'Slå igen!' eller 'Det er nok din egen skyld.' Det turde være overflødigt at sige, at ingen af disse reaktioner kan anbefales.

Det er der desværre heller ikke andre enkle udsagn, der kan. Hvis du vil beskytte dit barn mod at blive mobbet - eller mod at blive en mobber - er det mere komplicerede processer, der skal til. Mobning skal forebygges.

Hvordan beskytter du dit barn mod mobning?

Det bedste, du kan gøre, er at støtte dit barn i at udvikle så højt selvværd som muligt (læs mere om selvværd her: Kontakt, identitet og selvværd. Mangel på selvværd er helt centralt for mobning. Nogle børn med lavt selvværd prøver at hævde sig ved at træde på andre - de kan blive mobbere. Andre børn med lavt selvværd har den opfattelse, at de ikke er bedre værd, end at det er tilladt at træde på dem - de kan blive mobbeofre.

Det er en styrke for dit barn at have mange forskellige slags venner på kryds og tværs af klassen. Man mobber ikke sine venner. Hjælp dit barn til at kunne være en ven! Du kan også sørge for, at dit barn får en rolig vished om, at det har ret til at være sig selv og gøre sit eget - så længe det ikke går ud over andre. Man kan kalde det, at dit barn skal have en jeg-bevidsthed.

Samtidig skal det være klar over, at det er dybt afhængigt af at kunne samspille med andre: Samarbejde, tilpasse sig, indleve sig osv. Det skal også have en vi-bevidsthed og dermed vide, at det er i min interesse, at vi fungerer godt. Hjælp dit barn til at indse, at det er et enkeltstående, ansvarligt og unikt væsen - der står i et dybt afhængighedsforhold til alle de andre enkeltstående, ansvarlige, unikke væsener, der omgiver det.

Endelig forebygger du ikke mobning, hvis du giver dit barn den forståelse, at nogle er bedre end andre, og at det er tilladt at tale nedsættende om bestemte personer og behandle dem dårligt.

At forebygge negative samspil - og helbrede

Klikedannelse, forskelsbehandling, sladder og fysisk vold kan være udtryk for mobning, men behøver ikke at være det. Uanset hvad, er det selvfølgelig ikke acceptable måder at være på. Højt selvværd er stadig den bedste forebyggelse mod den slags negativ adfærd, men da mange børn ikke har så højt selvværd, som man kunne ønske for dem, kan der blive brug for at helbrede indimellem.

Der findes forskellige konfliktløsningsmetoder, som lærere og pædagoger kender til, og som i mange tilfælde fungerer glimrende. En del af dem kræver en bestemt samtalesituation og vil typisk være noget, som klasselæreren sætter i scene, og som forældre ikke lige kan bruge.

Hvis du bliver klar over, at dit barn ikke har et godt forhold til de andre i klassen, skal du tage problemet op. Det gælder, uanset om dit barn er offer eller skurk. Du skal tale med barnet og kan med fordel bruge den måde at samtale på, som er beskrevet under Den første skoledag i afsnittet 'En åben, konkret måde at spørge på'. Derudover kan du støtte dig til følgende punkter: