Print sideDit barn og de andre børn i klassen
Børnene går straks i gang med at lære hinanden at kende. De bliver venner med den ene og så den anden og mister interessen igen. De er i det hele taget i fuld gang med at skabe og finde deres egen plads i klassens sociale netværk. Det kan være, at de i fællesskab med lærerne finder frem til nogle klasseregler for, hvordan man skal behandle hinanden. Børnene i klassen skal lære at fungere som en gruppe.
Hvis dit barn ikke får det godt med sine klassekammerater, bliver det sandsynligvis ikke glad for at gå i skole. Det er meget vigtigt, at det kan få venner i klassen. Selv om 95 % af alle børn har gået på institution før skolen og derfor allerede har mange erfaringer med at omgås jævnaldrende, er situationen alligevel en anden nu.
Der er i gennemsnit 20 børn i en børnehaveklasse i dag. Mange steder er der op til 25 børn. Loven giver tilladelse til at have 28 og undtagelsesvis helt op til 30 børn i klassen. Sammen med de 20-25 børn er der én og somme tider to voksne. Det giver sig selv, at børnene er meget mere afhængige af selv at kunne klare sig, end de var i børnehaven, hvor der var en del færre børn pr. voksen. Børnene skal nu i højere grad orientere sig mod hinanden. Det er derfor meget vigtigt, at dit barn ved, hvordan man bærer sig ad med at blive venner med nogen, og at det kan og tør være sig selv, så venskaberne bliver afbalancerede med plads til begge parter.
At kunne være en ven kræver dels nogle personlige egenskaber, dels at man kender nogle passende måder at være sammen med andre på. Dit barn skal gerne være så tilfreds med sig selv, at det ikke har alt for store kvaler med at udtrykke sig selv: Sige, hvad det mener. Hvad det har lyst til, og hvad det ikke vil være med til. Fremsætte ideer og forslag, som er helt dets egne - og lignende.
Samtidig skal det vide at holde sig selv tilbage, så de andre også kan komme til. Venskaber bygger på en eller anden form for balance, hvor begge parter oplever, at de får noget og giver noget. Det behøver slet ikke at være 50:50, men der er grænser for, hvor skæv udvekslingen kan være, før relationen får karakter af udnyttelse og bliver ubehagelig. Sådan kan det fx være, hvis det ene barn hele tiden bestemmer, mens det andet bare parerer ordre og lader sig hundse med. Lyt til dit barn, når det taler om de andre i klassen. Hvis du får en fornemmelse af, at barnet er for dominerende eller lader sig træde på, kan du tale med både det og dets lærere om det.
Hvis du selv behandler dit barn ligeværdigt, lærer du det både at forvente og at praktisere ligeværdighed i sine relationer til andre. Det kan du læse mere om i Jesper Juuls artikel, Familiens liv med kompetente skolebørn. Husk, at ligeværdighed ikke går ud på at behandle alle ens, men på at forholde sig til andre, sådan som de er, i deres egen ret. Et 6-årigt barn skal have rettigheder og pligter som en 6-årig og hverken som en 10-årig eller som en voksen.
Kønsrollemønsteret er under forandring og har været det i mange år. Det er heldigvis ikke så snævert, som det var tidligere. Alligevel kan man stadig se gennemgående forskelle på drenges og pigers måder at være på. Der er kønsforskel på, hvad der har betydning og giver status, og piger og drenge interesserer sig som helhed ikke for det samme.
Når det er sagt, skal hurtigt tilføjes, at alle undersøgelser omkring kønsforskelle viser, at der er mindst lige så stor variation inden for hver af kønsgrupperne, som der er de to grupper imellem. Altså: Der er fx lige så stor forskel på piger og piger, som der er på piger og drenge. Når man derfor ser på kønsforskelle, skal man først og fremmest se forskellene som en tendens eller som noget gennemsnitligt, hvorover der er spundet en mængde variationer. Det gælder også det følgende om forskelle på de to køns venskaber.
Firkantet sagt: Pigerne er mest optagede af at have én bedsteveninde. Fortroligheden og intimiteten de to imellem har stor betydning og udtrykkes bl.a. gennem deres fysiske kontakt til hinanden: De holder i hånden, sidder på skødet eller 'ordner' hinandens hår. Det er vigtigt for de to veninder, at de kan spejle sig i hinanden, og man ser dem ofte gå ens klædt eller have samme frisure. Og samme drenge-afstands-kæreste! De har det svært, hvis de er uenige om noget, og den svageste af de to foretrækker tit at give køb på sine synspunkter til fordel for den stærkestes. Relationen er vigtigst. Konflikter kan slå forholdet uopretteligt i stykker.
Hvis to veninder bliver uvenner, er de voksne som regel magtesløse. For det første vendes konflikten og de dertil knyttede følelser indad. Det kan være svært i det hele taget at opdage, at der kører en pigekonflikt, fordi den er så uudtalt. Den kan ligge som en ubehagelig atmosfære over en klasse - og samtidig være stort set umulig at få hold på.
For det andet handler konflikten tit om de tos forhold til hinanden: Den ene oplever sig valgt fra, svigtet, ja, forrådt! Følelserne hedder såret, skuffet, jaloux, mopset - og den slags er det svært for voksne at gribe ind over for.
Man siger i fortsættelse af ovenstående, at piger traditionelt skaber deres identitet på basis af lighed. De er mere optagede af hvem end af hvad, og deres særlige fokus på relationer gør dem til små eksperter på andres følelsesliv - noget, de benytter sig af på både godt og ondt!
Lige så firkantet udtrykt: Drenge kan godt have en bedsteven, som så ofte vil være 'den bedste' fra den gruppe, de begge hører til og er loyale over for. Drenges relationer til hinanden opstår af de (gruppe)aktiviteter, de har med hinanden. De spiller fodbold, computerspil, musik - og uden den fælles aktivitet falder gruppen ofte fra hinanden.
Forholdet til bedstevennen er baseret på gensidig respekt og accept af hinandens status i gruppen, og det er ikke nødvendigt for dem at have lige høj status. Drengevenskab rummer forskellighed, uenighed og konflikter. Man kan næsten sige, at forskelligheden er basis for venskabet: 'Jeg er på min måde, du er på din, vi er forskellige, og det er fint. Det gør i øvrigt ikke spor, hvis jeg kan opleve mig bedre end dig. Kan jeg ikke det, kan jeg i det mindste være din tro væbner.'
Uenighed bruges til at profilere sig, og det ligger i fortsættelse af den traditionelle forståelse af, hvordan drenge skaber deres identitet: Netop på basis af forskellighed: 'Jeg er anderledes end dig'. Drenge 'pisser deres territorier af', måler sig konstant med hinanden - og vil selvfølgelig helst være den bedste.
Drenges uenigheder og konflikter er følgelig meget mere legale end pigernes og særdeles synlige: De råber op, skælder ud, slår på tæven. Følelserne hedder vred, krænket, aggressiv, hidsig. Man er ikke i tvivl, når der kører konflikter i drengegruppen, og her er det muligt for de voksne at gribe ind. Man kan evt. bare tage fat i drengene, skille dem ad og tale dunder til dem! Drenges konflikter bliver i øvrigt ofte til konflikter imellem grupper - tænk fx på 'bandekrige'.
Det er sagt, at 'drenge leger alene sammen'. De er mere optagede af hvad (de skal lave) end af hvem (de skal lave det sammen med), og autonomi er hele tiden det overordnede mål.
Forandringerne i kønsrollemønsteret viser sig på mange måder. En af de mere negative er, at der i de seneste år er opstået voldelige pigebander rundt om i landet.
