Print sideDu kan støtte dit barn i en god skolestart gennem dagens måltider. Det starter fra morgenstunden. Inden dit barn går i skole, foregår der en vigtig proces hjemme. God tid om morgenen er ikke det, de fleste prioriterer - og det er ikke nemt! - men en fuldstændig stresset morgen sætter sig i børnene som en dårlig begyndelse.
Den nødvendige nattesøvn er vi som voksne ansvarlige for, at børnene får. Det er ikke noget, de skal vælge eller tilbydes, det er noget, vi skal sørge for. Så er det måske lettere at få dem op om morgenen, men ikke alle børn er til det morgenfriske. Netop de børn har brug for tid om morgenen til at vågne. Og så er lidt ritualer en god ting, for at man ikke skal tænke alt for meget. Man skal lige vaskes, børste tænder og på toilettet. Der er morgenmad, og der skal tages tøj på.
Find ud af, hvad der passer til jeres rytme. Er I stressede om morgenen, så læg tøj frem om aftenen, så kan barnet også være med til at vælge. Pak taske om aftenen. Hvis I synes, madpakken er umulig at nå om morgenen, så lav den om aftenen, selv om det frisksmurte ikke er helt så friskt længere.
Skoledagen starter med morgenmaden
Mange tror, at morgenmaden kan springes over. Når jeg underviser voksne, er der en del, der ser forbavset på mig, når jeg forklarer, hvad den udeladte morgenmad betyder for vores fysiske velbefindende.
Når vi vågner om morgenen, har kroppen brugt det lille lager af glycogen (kulhydrat), den er i stand til at lagre (ca. 500 g for almindeligt trænede voksne). Hjernen er dybt afhængig af kulhydrater, så den sender en hurtig besked om at skaffe mere kulhydrat straks. Det er det, morgenmaden skal levere. Morgenmaden behøver ikke være den store brunch, men blot lidt kulhydrat til hjernen (fx frugt) og så lidt mere holdbart (fx havregryn med mælk eller rugbrød med ost), så blodsukkeret kan holde de første timer i skolen.
Når vi spiser meget sukkerholdige produkter uden noget mere fiberholdigt og langsomt nedbrydeligt som fx havregryn, frugt og groft brød, så ryger vores blodsukker i vejret. Herefter kommer insulin som reguleringshormon og sender sukkeret ud i cellerne, så blodsukkerniveauet falder. Det sker så grundigt, at vi kommer til at dykke ned under normalen, hvis måltidet har været meget sødt. Så går barnet 'sukkerkold' midt i timen. Derfor er meget sukrede morgenmadsprodukter ikke sagen, selv om de i princippet leverer kulhydrater til hjernen.
Barnet har ikke fået en god hjælp hjemmefra, hvis ikke morgenmaden har sørget for at give det energi, der kan holde et stykke tid. Det er ikke uden grund, man siger, morgenmaden er et af dagens vigtigste måltider.
Hvis dit barn hører til dem, der ikke kan spise ret meget til morgen, så er en lille mad til det første frikvarter en rigtig god idé. Her skal du tænke på det grove og langtidsholdbare, fx en grovbolle med grønt pålæg. Pak maden for sig, så den er let tilgængelig, og sørg for, at det er noget, der hverken lugter eller sviner, for så bliver maden let smidt ud, for at man ikke gør sig uheldigt bemærket. Den første pausemad er også væsentlig for, at børnene kan holde 2 lektioner mere før frokost.
Hvis barnet har fået en god morgenmad, kan man vænne det til, at mellemmåltider er domineret af frugt og knasegrønt. Det er både friskt og lækkert, sundt og opkvikkende. Det tager tid at gumle, men det er lettere at gå med et æble i hånden end med en sandwich, og så lugter frugt altid godt og indbydende også for omgivelserne.
Når dit barn kommer fra skole og måske fritidsordning, er batterierne ofte brugt op. Hold en pause fra indtryk. Lad være med at drøne hjem og tænde for fjernsynet. Brug bare 10 min. til at høre om skoledagen, og giv gerne lidt knasegrønt, en smoothie eller en gang imellem en frugtfyldig kage, mens I snakker.
Kig så tasken efter. Der er ikke noget værre for et barn end altid at have rod i alle de papirer, der skal leveres mellem skole og hjem. Spids blyanter, og tal om, om der er noget, der skal læses. Det er ikke altid, barnet har noget med hjem, der skal laves, og den voksne skal ikke have en rolle som kontrollant, men som en, der spørger af interesse for både skole og skoleliv.
Det giver lyst til at gå i skole, når de voksne udtrykker, at skolens verden må være en dejlig verden, og at de næsten er misundelige over, at det ikke længere er dem, der kan gå i skole.
Hvorvidt der herefter skal være legetid, tv-tid eller lektietid, afgør dagsprogrammet, og det I selv finder godt for jeres familie. Både her som ved måltidet er tid til et roligt program væsentligt for barnets velbefindende.
Aftensmad - barnet lærer i køkkenet
Tag dit barn med i køkkenet, når der skal laves aftensmad. Det stimulerer nysgerrigheden over for nye madvarer, og det giver en større lyst til at spise mad, man selv har været med til at fremstille. Det er også en god mulighed for småsnak, og det er ofte her, man hører om alt det, der virkelig betyder noget i skolens uofficielle liv.
Ydermere er der en masse nyttig medlæring i at lave mad. Barnet lærer at gøre en proces færdig, at man ikke kan gå midt i gryderetten, hvis man synes, man skal have aftensmad i dag, og disse arbejdsformer kan overflyttes til lektielæsning og andet, man selv skal lære at tage ansvaret for gennem skoletiden.
