Print sideAt gå i skole er ikke kun en ny, social udfordring med dens krav om at kunne være sig selv i passende samspil med andre. Dagligdagen er også anderledes på den måde, at børnene nu jævnligt skal beskæftige sig med noget, der stiller faglige krav til dem. De skal kunne være orienterede mod læreren og kunne koncentrere sig om det, hun/han beskæftiger sig med - helt af sig selv. De skal kunne forstå en stillet opgave og være klar over, hvad der er deres egen rolle i sammenhængen: At det er mig, der skal løse opgaven, og at jeg helst skal gøre det på den rigtige måde. De skal kunne huske, hvad de har lært.
Den faglige læring er afhængig af, at barnet har tilegnet sig nogle bestemte personlige egenskaber og færdigheder.
5-6-årige børn er i fuld gang med at udvikle sig til at være små selvstændige væsner. Du kan hjælpe dit barn til at udvikle selvstændighed ved at sørge for at slippe din styring og lade barnet styre sig selv i det omfang, det er i stand til, lige fra det er ret lille.
Det er en støtte for processen, hvis du kan sætte ord på det, du gør, så barnet har både dine handlinger og dine ord med sig. Eksempel: Dit 3-4-årige barn har mange gange set dig sætte tallerkener på spisebordet. Nu har det så meget styr på sine muskler og sin koordination, at du mener, det godt kan klare at gøre det uden at slå det hele i stykker.
Du siger så noget i retning af: 'Du kan godt bære de her to tallerkener ind og sætte dem på bordet. Se, du skal bruge begge dine hænder og holde fast i begge sider af tallerkenerne, og så skal du skubbe dem helt ind på bordet, så de ikke rager ud over kanten, før du slipper dem'.
Barnet har modtaget information om 'at sætte tallerkener på bordet' gennem to af sine sanser, og det er en hjælp. Ordene medvirker også til, at erfaringen med fx at have med skrøbelige ting at gøre kan overføres til andre sammenhænge og bruges der. Princippet gælder også for ældre børn.
Selvstændighed indeholder også, at barnet skal besidde en vis tålmodighed. Det skal kunne behovs-udsætte. Det betyder i denne sammenhæng fx, at man ikke opgiver at løse en opgave i det øjeblik, man bliver lidt sulten: Nu vil man have noget at spise. Nu! Eller man ser de andre lave noget sjovt, og så vil man straks være med. Småbørn er rent lyststyrede. Et ældre og mere modent barn skal gerne kunne styre sin utålmodighed og gøre sine ting færdige. Det skal fx også gerne kunne vente på sin tur.
Du kan lære dit barn tålmodighed på flere måder, og du kan roligt begynde, når barnet er 3-4 år. Du kan fastholde, at det ikke må bryde ind i en samtale, du har med en anden. Hvis barnet har noget at sige til dig, må det vente, til du er færdig med at tale med den anden. Du kan også vænne dit barn til, at du ikke kommer styrtende, så snart det kalder (medmindre der er en nødsituation, selvfølgelig!), men at du siger: 'Jeg er ved at læse min avis. Det er jeg færdig med om 10 minutter, og så vil jeg gerne komme og se, hvad det er, du laver'.
Og så skal du selvfølgelig holde ord!
En vis tålmodighed er nok også nødvendig, hvis barnet skal kunne overskue og holde styr på alle de nye ting, det pludselig har med at gøre: Taske og pennalhus, bøger og hæfter, madkasse og gymnastiksko, beskeder mellem skole og hjem, hue og vanter osv. I børnehaven kom far eller mor morgen og aften og sørgede for at samle sammen og få bragt de rigtige ting de rigtige steder hen på de rigtige tidspunkter. Nu bliver det i stigende omfang barnets egen opgave at holde orden på det hele.
Det kan det selvfølgelig ikke fra dag ét. Det kan det slet ikke, hvis det utålmodigt bare griber det nærmeste og kyler i tasken. Men det kan lære det, hvis du hjælper i begyndelsen og efterhånden overlader dit barn et større og større ansvar for dets egne ting. Gennemgå tasken fx hver aften og tal med dit barn om, hvad det har brug for i morgen. Læg de nødvendige ting i tasken sammen, så barnet også har styr på, hvad det har fået med. Skriv '5' på posen med gymnastiktøj, så barnet kan tælle: 2 sko, 1 håndklæde, 1 par shorts og 1 t-shirt, i alt 5 ting.
Når det har glemt noget henne i skolen - og det kommer til at ske - så tal med barnet om, hvordan det kan lære at huske sine ting, og mind det fredsommeligt om, at det skal have fat i de glemte sager. Lad være med at have for store forventninger: Der er meget, der skal læres og huskes her i begyndelsen. Hvis barnet oplever, at 'holde orden' altid følges med 'jeg begår fejl', er det mindre opsat på at overtage ansvaret for sine ting, end hvis det oplever sig bedre og bedre til at holde styr på sagerne, efterhånden som ugerne går. Husk, at man ikke kan lære noget, hvis man oplever sig kritiseret.
Der kan være idé i at lade de første ting, barnet har, være billige ting, som kan mistes uden de store omkostninger. Og endelig gælder det selvfølgelig om, at barnet ikke har mere end højst nødvendigt med sig. Så lidt som muligt at skulle holde styr på!
At være én blandt ligestillede
At kunne vente, at kunne holde sig selv tilbage og at kunne styre sin utålmodighed er færdigheder, dit barn hele tiden vil få brug for i skoletimerne. Der er mange om buddet i klassen, og 20-25 børn kan ikke komme til på samme tid. Børnene må lære at skiftes, og det i sig selv er en færdighed.
I børnehaven har man sikkert allerede gjort, hvad man kunne for at træne børnene i at vente på deres tur og tillade andre at komme til. Omverdenens krav bliver imidlertid mere avancerede, jo ældre barnet bliver. I skolen skal barnet på én gang kunne påtage sig en opgave og gå op i den, gerne med iver - og samtidig kunne styre sig, så det fx ikke utålmodigt råber på læreren efter hjælp.
Måske har barnet søskende og er vant til at være én blandt flere ligestillede. Måske er dit barn enebarn og mindre vant til at dele opmærksomheden med andre. Du kan lære det at skiftes, at dele og i det hele taget tage hensyn til andre ved selv at være sådan. Forældre har kolossal betydning som rollemodeller.
Igen er det en hjælp og støtte, hvis du sætter ord på det, du gør: 'Kom, vi stiller os bagerst i køen. De andre kom før os' - eller: 'Du er ikke den eneste, der gerne vil bruge gyngen. Nu får du lov til at gynge i tre minutter, så er det den næstes tur.'
Børnene i klassen vil selv være med til at lære hinanden at være mange sammen. De vil først og fremmest protestere, hvis en hele tiden 'snyder foran' på den ene eller den anden måde. Det vil nok knibe lidt mere med at opdage det, hvis en af de andre stilfærdigt holder sig for meget tilbage. Forældre har også en stor opgave med at lære deres barn at kunne være sig selv, i afbalanceret og ligeværdigt samspil med andre.
