SFO - pasningstilbud til dit barn

Vi har såkaldt pasningsgaranti i Danmark. Det betyder, at der skal være mulighed for forældre med arbejde at få passet deres børn i arbejdstiden, indtil barnet går ud af 3. klasse. Langt de fleste børn (knap 70 %), der går i børnehaveklasse, tilbringer da også nogle timer i SFO, Skole Fritids Ordning, på fritidshjem eller i en integreret institution.

Man melder som regel sit barn til pasningstilbuddet samtidig med, at man skriver det ind i skolen. SFO hører hjemme på skolen, måske i børnenes egne klasselokaler, hvad de to andre typer institutioner ikke gør.

Loven siger, at børnene i gennemsnit skal have mindst 3 daglige timer i børnehaveklassen, og derudover opholder de sig i gennemsnit knap 4 timer om dagen i SFO. Åbningstiderne varierer, men der er typisk åbent om morgenen før skoletid, fx fra 6.30 til 8.15, og igen efter skoletid fra ca. kl. 11 til 17.

Hvem arbejder i SFO?

SFO'ens medarbejdere er uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere. Der er en SFO-leder, der kan være en afdelingsleder og praktikanter fra pædagogseminariet. Der er sædvanligvis et tæt samarbejde mellem skolens undervisningsafdeling og fritidsafdeling. Det betyder bl.a., at pædagoger fra SFO kan deltage i timerne i indskolingen (børnehaveklassen-3. klasse).

Skolen kan vælge at inddele børnene i klasser i skoletiden og i grupper i SFO og evt. at lade klasser og grupper være de samme. Det kan være begrundet i lokalesituationen: Hvis SFO holder til i de samme rum, som der er blevet undervist i, vil børnene opføre sig mest ansvarligt over for deres eget klasselokale.

SFO kan have klassepædagoger samt ressource-pædagoger, som er specielt uddannede inden for et særligt område: Musik eller motion osv. Disse pædagoger arrangerer aktiviteter for børnene på tværs af grupperne. I SFO kan børnene lege frit, de kan komme på udflugt eller, når de har lyst, deltage i de aktiviteter, som de voksne har planlagt. Halvdelen af SFO'erne tilbyder lektiehjælp til børnene.

Betaling - og forældreindflydelse

Det koster penge at have sit barn i SFO. En almindelig betaling er ca. 15.000 kr. om året (2008). Det varierer lidt fra kommune til kommune ligesom søskenderabatten, der også ydes af de fleste kommuner. Har man lav indtægt, kan man få nedslag i prisen på samme måde, som da man skulle betale for børnehave og vuggestue. Det er billigere at have sit barn i SFO end at have det i børnehave.

Der kan nedsættes et forældreråd med repræsentanter for de forældre, der har deres børn i SFO. Det skal samarbejde med skolebestyrelsen, som har det overordnede tilsyn med skolens virksomhed og altså også SFO.

 

Fritidshjem, integrerede institutioner

Børn kan kun gå i SFO, hvis de går på den tilknyttede skole, og de kan ikke gå derefter 3. klasse. Nogle steder i landet har man fritidshjem i stedet for SFO. Indholdsmæssigt og prismæssigt ligner de SFO, men de er anderledes ved, at man kan gå der til og med 7. klasse. Der kan også gå børn fra andre steder end den lokale skole. Ca. 12 % af børnehaveklasse børnene går på fritidshjem.

Endelig findes der også et antal såkaldt integrerede institutioner, som kan rumme børn, fra de er 6 måneder gamle til og med 7. klasse, og som koster det samme som de andre to typer. I nogle af dem kan man dog ikke gå efter 3. klasse.

Både fritidshjem og integrerede institutioner har en større aldersspredning på børnene, og begge kan give mulighed for, at børnene kan blive længere tid på den samme institution.

Hjem fra skole

En del børn forlader skolen og går hjem, når undervisningen er slut - eller når de har været en kort periode i SFO. Derhjemme er de såsammen med en af forældrene, en bedsteforælder eller måske ældre søskende.