Print sideMan kan forvente, at der vil ske mange ændringer i ens dagligdag, når man får et skolebarn i familien. Det er din opgave som forælder at sørge for, at dit barn er undervisningsparat. Det betyder, at det skal være udhvilet, have det fysisk godt og i det hele taget være i en fysisk og psykisk stand, så det kan indgå i fællesskabet med de andre børn. Dertil skal barnet være passende udstyret: Have skoletaske og andet nødvendigt udstyr, være passende påklædt og være rent.
For nogle familier vil det nok betyde, at man skal ændre på nogle daglige vaner og måske have en lidt anden struktur på sine hverdage for at bakke op om sit barns skolesituation.
En særlig indsats i begyndelsen
Rutiner omkring nattesøvnen, skoletingene, madpakken og morgenmaden. Ritualer ved sengekanten og planlægning af morgenen, så dagen kan begynde uden stress. Det vil kræve en ekstra indsats af de voksne at få de nødvendige rutiner og ritualer sat på skinner i familiens dagligdag. Det vil nok være en fordel, hvis den ene forælder kan holde ferie eller arbejde på nedsat tid i en periode lige efter skolestarten.
Skolen vil spille en stor rolle i barnets liv de næste mange år. Der er ingen tvivl om, at den tid, der bruges til at få barnet sat godt i gang med sin skolegang, er godt anvendt.
Hvis ikke det allerede er sådan, så er det nu, at barnets nattesøvn skal i faste rammer. Et barn, der har sovet for lidt, bliver præget af underskud - det ved enhver småbørnsforælder, og det gælder også for børn på 5-6 år. De bliver irritable i deres omgang med andre, alting bliver besværligt for dem, og de er bestemt ikke oplagte til at skulle lære noget nyt. Hvis dit barn skal have fuldt udbytte af sin skolegang, skal det have sovet tilstrækkelig mange timer. Man regner med, at børnehaveklassebørn i gennemsnit har brug for 11-12 timers søvn hver nat. Det kan variere lidt med årstiden og selvfølgelig fra barn til barn.
Søvnperioden skal begynde så tidligt på aftenen, at der om morgenen er - helst ustresset - tid til morgenritualerne og til at nå i skole til tiden. Skolen begynder på klokkeslæt, og i modsætning til børnehaven kan barnet ikke længere komme, som 'det nu passer, bare man er der før morgensamlingen kl. 9.30'. Hvis dit arbejde begynder tidligt, er det selvfølgelig ikke noget problem. Så er familien vant til at være tidligt oppe og ude ad døren på klokkeslæt.
At komme for sent får en ny betydning i barnets liv, og det kommer let til at være noget, som barnet oplever som sit eget ansvar. Det er i al fald barnet selv, der skal stå over for læreren og klassekammeraterne og være kommet for sent, og det bryder de færreste sig om.
Alligevel skal man ikke regne med, at et børnehaveklassebarn selv kan vurdere, hvornår det skal i seng. Det er forældrenes opgave at finde en passende sengetid og at sørge for, at barnet overholder den. Man kan gøre det let for sig selv ved at holde fast på et bestemt klokkeslæt: Så slipper man for at skulle diskutere det hver eneste aften.
De fleste familier har nok nogle bestemte vaner omkring, hvad man gør, når det er sengetid, og sådan et soveritual kan få ny betydning, når barnet er begyndt i skole. Det kan være her, far eller mor tager sig tid til at sidde på sengekanten og småsnakke om dagen, der er gået, eller om, hvad der skal ske i morgen. Barn og forælder kan i fællesskab tjekke skoletaskens indhold og sørge for, at tasken er parat til næste dag. Der er måske gang i en højtlæsningsbog - osv., osv. Man har en fredelig stund sammen i en travl hverdag, hvor alle ellers er spredt for alle vinde og optaget af hver sit.
Nogle børn klager over, at de ikke kan falde i søvn. Der er selvfølgelig forskel på, hvor godt et sovehjerte man har, og det gælder også børn. Men det kan også være en hjælp at huske, at det fx ikke er nogen god idé at lade barnet se fjernsyn, lige før det skal sove. Dels slutter udsendelser sjældent samtidig med sovetidspunktet og kaster derfor let plagerier af sig om at få lov til at se noget til ende. Dels har tv-udsendelser ikke nødvendigvis et hverken børnevenligt eller beroligende indhold. Desuden har tv det med at forstyrre den mulighed for ordentlig kontakt mellem barn og forældre, som barnet har meget mere brug for end for at se et tilfældigt tv-program.
Det kan være en god idé, at barnet spiser noget frugt, drikker et glas mælk eller lignende en times tid før, det skal i seng. Så bliver det i al fald ikke forstyrret i at falde i søvn, fordi det er sultent.
Ligesom børn ikke kan lide at komme for sent, kan de heller ikke lide at have glemt noget - hverken ting eller aftaler. I begyndelsen af skolegangen har dit barn brug for din hjælp til at lære at huske det, der skal huskes, og der er pludselig mange ting, det skal holde styr på. Skoletaskens indhold af bøger, hæfter, skriveredskaber, gymnastik-dit-og-dat, madkasse, sedler frem og tilbage imellem skole og hjem - osv. For mange af tingene gælder det, at det skaber ubehag og besvær for barnet at have glemt dem.
Det samme gælder de mange nye gøremål. Dit barn begynder i meget lille målestok at have lektier, småopgaver, der kan og må laves derhjemme. Målet er selvfølgelig, at barnet efterhånden selv skal få styr på sit hjemmearbejde og selv skal huske at lave det, men her i begyndelsen har det brug for, at far og mor hjælper med. Du kan tænke på det, som at du hjælper dit barn til at skabe sig nogle vaner omkring lektielæsning, som det vil få meget stor glæde af - og brug for - senere i sit skoleforløb.
Ud over lektier kan der være aktiviteter i skole eller SFO, som dit barn skal forberede hjemme. Der kan være aftaler med klassekammeraterne, som det lige skal tjekke med dig, eller der kan være kommende begivenheder på skolen, som du skal indvies i. Tusind småtterier, som barnet efterhånden skal lære at navigere i, og som det har brug for, at du hjælper med i begyndelsen.
