Print sideAktiv deltagelse har betydning
Du skal vide, at på en bestemt måde er du også begyndt i skole. Skolegang involverer ikke kun dit barn, forældrene er en uadskillelig del. Forestil dig, at du skal lære skolevirkeligheden at kende på samme måde, som hvis dit barn har fået en ny, god ven. Jo mere du kender til de mennesker, der nu er i dit barns dagligdag, og de vilkår, dit barn har i skolen, desto bedre støtte vil du være.
Når dit barn har lært sin skolevej at kende, og du er holdt op med at følge det frem og tilbage, møder du ikke mere automatisk lærerne eller de andre børns forældre. Fra da af skal du selv aktivt gøre noget for at opsøge dem, og gør du ikke det, er der kun sjældent kontakt. Det er en uheldig situation at være i - af flere forskellige grunde.
Den meget omtalte PISA-undersøgelse viser, at forældres aktive deltagelse i deres børns skolegang har betydning for, hvor meget de lærer. Børn efterligner i stort omfang deres forældre, og hvis de oplever, at forældrene forholder sig til skolegangen som noget betydningsfuldt, smitter det af på deres eget forhold til skolen.
Vis din interesse for det, dit barn er optaget af, også selv om du har travlt og måske ikke oplever, at det er så spændende igen. Det er nu, her i den spæde begyndelse af skolegangen, at du skaber grundlaget for barnets lyst til at fortælle dig noget om, hvad der foregår i skolen.
Så: Lyt til, hvad barnet fortæller om, hvad det har lært, og inddrag det, du hører, i jeres daglige liv. Leg bogstavjagt, når I går forbi butiksfacader og reklameskilte. Bed barnet tælle de gule busser, svanerne i søen eller antallet af pølser på et skilt. Gør opmærksom på naturfænomener, og giv i det hele taget barnet mulighed for at demonstrere sin nyerhvervede viden over for dig. Det vil elske det! Børn kan godt lide at vise, at de er dygtige.
I 2003 gennemførte OECD en stor undersøgelse af 15-årige for at finde ud af, hvor godt de unge er klædt på til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. Danskerne klarede sig over gennemsnittet i matematik og problemløsning og under gennemsnittet i læsning og naturfag. Det sidste vakte stor opstandelse og fik politikere til at lave en række nye tiltag med den hensigt at sikre, at danske unge bliver lige så fagligt dygtige som unge fra de lande, ’vi sædvanligvis sammenligner os med’. |
Overgang fra børnehave til skole
Børn oplever en del overgange i deres liv: Skift fra en kendt situation til en ny. De kommer fx fra hjemmet til vuggestue eller dagpleje og erfarer, at ingenting er, som de er vant til. Nye mennesker, nye måder at gøre tingene på, nye genstande, lyde og lugte mv. - alt er anderledes. I værste fald har sådan en overgang karakter af brud, og det kan betyde, at barnet bliver utrygt.
Man siger, at overgangen mellem børnehave og skole er det største skift, et barn kommer ud for, og det der - i al fald for nogle børn - giver de største vanskeligheder. De skal flytte sig fra én slags verden til en ny, hvor der er en helt anderledes kultur, og de er jo ikke ret gamle. I skolen forholder man sig til dem på en helt anden måde, end de hidtil har været vant til i børnehaven.
Det har stor betydning, at de voksne omkring barnet, både forældre og pædagoger, bevidst arbejder på at gøre overgangen til noget positivt for barnet. Man kan bruge det billede, at barnet skal have en vis bagage af noget kendt med sig fra det gamle sted til det nye. Det kan man forstå helt konkret: Nogle steder lader man hvert barn fylde en lille papkuffert med betydningsfulde genstande. Kufferten bringes med hen til det nye sted, og indholdet præsenteres for de nye kammerater, som på den måde lærer andre sider af barnet at kende.
Man kan også forstå det mere symbolsk: Barnet har brug for, at den gamle og den nye verden hænger følelsesmæssigt, socialt og praktisk sammen.
At tage del og skabe sammenhæng
At komme i skole er således at få adgang til en helt ny verden, en helt ny samfundsmæssig arena, for dit barn. Det er en del af din opgave som forælder at være med til at skabe den nødvendige sociale og faglige sammenhæng for barnet mellem nyt og gammelt. Barnet har lært vældig meget indtil nu, i børnehaven og hjemme. I løbet af året i børnehaveklassen skal den viden gerne kunne kobles sammen med alt det nye, som det møder i skolen. Ingen lærer noget nyt, hvis det nye opleves som helt løsrevet fra, hvad man ellers kender til.
Du kan støtte dit barn ved at sikre, at der socialt er sammenhæng i barnets liv. Hvis du kender dit barns klassekammerater og måske især sidekammeraten, er der større sandsynlighed for, at det vil fortælle dig om sine oplevelser sammen med dem. Jo mere dit barn oplever, at du er interesseret i, hvordan det har det henne i skolen, jo mere vil du blive draget med ind. Du skal ikke udfritte, du skal respektere, at der kan være noget, der ikke kommer dig ved, og du skal ikke køre dine egne ambitioner af på dit barn. Du skal først og fremmest lytte solidarisk, når barnet har noget at fortælle.
Du skal selvfølgelig også bruge dit kendskab til dit barn og være opmærksom på, om der kan være noget galt. Det er ikke sikkert, at barnet kommer hjem og fortæller, at nogle af de andre driller. Det kan være forbundet med skam at skulle fortælle, at der ikke er nogen af de andre, der vil lege med en.
Hvis du mener, at dit barn går og tumler med noget, og det ikke selv lukker op og fortæller, skal du selvfølgelig ikke gå og vente på, at det selv tager initiativ til at sige noget. Her skal du på banen, og du kan benytte en måde at spørge på, hvor du fremsætter åbne, konkrete gæt eller spørgsmål. Gør du det, sørger du for, at dit barn ved, at du er opmærksom på, at der er noget galt. Samtidig viser du, at du respekterer barnets egne grænser: Det skal vælge, om det vil fortælle noget. Når det gør, er du parat til at lytte. Du kan læse mere om denne spørgemåde i artiklen Den første skoledag.
Eksempler på sådanne spørgsmål kunne være: 'Jeg har lagt mærke til, at det er længe siden, du har fortalt noget om de andre i din klasse. Jeg går og tænker på, om du er blevet uvenner med nogen af dem. Er du det?' - eller: 'Jeg så, at Oliver og Martin løb og legede nede på pladsen. Du plejer da at være sammen med dem om eftermiddagen. Har du ikke lyst til at være sammen med dem mere?' Osv. Mere ondartet drilleri som fx mobning, og hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn til at undgå at blive mobbet, kan du læse om her: Dit barns sociale liv i skolen - mobning og konflikter.
Hvis du sørger for at have kontakt til de andre børns forældre, er du også parat til at kunne handle, hvis der opstår problemer i klassen. Det gælder både, hvis børnene driller eller slår hinanden, hvis et af børnene fx altid har mange penge eller slik med i skole, hvis der er problemer med det tøj, det er 'in' at gå i osv.
At skaffe sig god kontakt med de andre forældre kan forebygge, at problemer vokser sig store, måske oven i købet helt uden dit vidende. Hvis behovet senere opstår, kan du og de andre forældre lettere lave fælles aftaler om fødselsdage, påklædningsregler, størrelse på lommepenge, sengetider osv. - hvad der nu vil dukke op.
Lærerne er nye vigtige personer i dit barns liv. Du vil komme til at opleve dit barn være rigtig glad for en lærer - og det modsatte. For nogle børn er læreren simpelthen det højeste sandhedsvidne: Hvis læreren har fortalt, at himlen i virkeligheden er grøn, så er den grøn!
Har du bare et vist kendskab til dit barns lærere, er du bedre udrustet til at forstå barnets betagelse eller det modsatte. Det vil så i øvrigt også være lettere for dig at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål, kritik eller forslag.
Skolen som institution vil meget gerne have et tæt samarbejde med forældrene, og man vil gerne forstå forældre som aktive deltagere i skolens liv. De skal ikke være sjældne gæster på besøg. Læs mere herom i artiklen Din indflydelse på skolen som forælder. Du kan også læse meget mere om forældres indflydelse på skolen på forældreorganisationen Skole og Samfunds hjemmeside, www.skoleogsamfund.dk.
Dit barn vil trives med din aktive deltagelse. Klassekammeraterne kommer i hjemmet, vennerne fra børnehaven er ikke blevet glemt, og når mor eller far indimellem henter barnet i skolen, står de og sludrer med læreren. Verden hænger sammen, og det er trygt.
