Valg med ukendte konsekvenser

Forældre skal i dag finde ud af at tage stilling til ganske nyopdukkede fænomener. Du skal foretage valg for dit barn, selv om du ikke har - og ikke kan have - nogen anelse om, hvilke konsekvenser dit valg vil have. Tag mobiltelefonen som eksempel.

Mobiltelefonen har en meget kort og meget intens historie: I dag (2007) findes der mere end ét mobilabonnement pr. borger i Danmark. Vi ved, at mobilen har skabt ændringer i vores sociale mønstre, ikke mindst hos børnene, der nu lever en del af deres sociale liv via sms. Vi ved, at mobilen bliver brugt positivt: Vi kan holde hinanden orienterede i meget større omfang som følge af mobiltelefonen. Den bliver også misbrugt, bl.a. er der en del mobning, der foregår via sms.

Vælger du at købe en mobiltelefon til dit børnehaveklassebarn? Eller vælger du, at det ikke er nu, men senere, at barnet skal udstyres med sådan et apparat? Og hvilket grundlag vælger du ud fra? Hvordan afgør du, om det er godt eller dårligt for dit barn at have en mobil? Du havde ikke selv en, da du var barn, så dér er ingen erfaring at hente. Der findes generelt meget, meget få erfaringer omkring den betydning, som brug af mobiltelefon har. Det gælder både, når man ser på den som telefon, som redskab i sociale samspil og som fysisk genstand: Jvf. de skrækhistorier, der jævnligt dukker op i pressen om, at 'mobilstråler' afstedkommer hjernesvulster eller tidlig senilitet. Man kan tro, håbe eller frygte en hel masse, men der er ikke meget viden at hente.

Hvad kan en mobil ellers betyde?

De forældre, der anskaffer en mobil til deres 6-årige barn, gør det for at kunne komme i forbindelse med barnet, bl.a. når det er på vej mellem skole og hjem. En mobiltelefon kan på den måde skabe en vis tryghed. Det er imidlertid en overvejelse værd, om mobilen reelt fungerer efter hensigten, eller om den har en pris, som barnet så i givet fald betaler.
Bliver barnet fx sendt ud på egen boldgade lidt tidligere, end godt er med mobilen som undskyldning? Ville det hellere have den tryghed, der kommer af at holde et menneske og ikke et stykke mekanik i hånden? Eller modsat: Bruger forældrene mobilen til at holde snor i barnet lidt længere tid end nødvendigt? Burde barnet have mulighed for at vise, at det helt selv kan finde ud af at komme frem og tilbage?

Der findes selvfølgelig ikke noget generelt svar. Som forælder kan du overveje, om det reelt er i din 6-åriges interesse at blive ejer af en mobiltelefon. Fungerer den som en praktisk, måske nødvendig, foranstaltning i din travle dagligdag? Eller er den en nødløsning, der meget gerne måtte blive skiftet ud med noget, der i større omfang tjener dit barns interesser?

Godt eller dårligt?

Mobiltelefonen er blot ét eksempel på nye fænomener med store, indbyggede spørgsmål - og betydelige konsekvenser for børns tilværelse. Der er også computer, internet, masser af fjernsynskanaler. Hjemmesider, hvor du kan oprette din egen profil og uploade fotos af dig selv (se fx www.arto.dk). Chatrooms, computerspil, modetøj til 6-årige, hvoraf noget oven i købet er sexet.

Hvad mener du om alt det? Er det godt eller ej for dit barn? Og hvad baserer du din mening på? En ting er sikker: Det er der, og det forsvinder ikke igen. Det samme gælder krav til forældre om at skulle tage stilling til noget, de ikke kan have nogen form for erfaring med.

Mange forældre vælger nok at gøre 'ligesom alle de andre' ud fra en forventning om, at når mange gør det, kan det vel ikke være så galt. Det er også besværligt at skulle skille sig ud fra mængden - og at være anledning til, at ens barn skiller sig ud. 'Alle de andre må ...' er en sætning, der har overlevet tidernes skiften.

Forældre skal være fyrtårne

At gøre ligesom alle de andre giver ikke nogen reel sikkerhed for, at det er et godt valg, man foretager. Problemet er, at det nok ikke er muligt at skaffe sig den ønskede sikkerhed. Du er nødt til at ty til din sunde fornuft. Overveje, hvad der efter din bedste mening er godt for dit barn i den aktuelle situation - anskaffelse af mobil, fjernsyn eller computer på værelset osv. Foretage dit valg på den baggrund og acceptere, at du som den voksne både er den, der ved bedst, og den, der bestemmer - også når dine afgørelser går dit barn imod. Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal udvikle dig til en hustyran!

Balance - og grænser

Det er altid en god idé at sørge for, at der er balance i tingene. Alt det nye kan både være nyttigt og misbruges. Det er uden for diskussion, at dit barn skal lære at bruge en computer og betjene fjernsyn og dvd-afspiller mv. Det vil helt sikkert være fascineret af, hvad disse medier kan, og have nytte af dem. Men brugen skal ikke overdrives, og det er dig, der skal sætte grænserne. Det kan barnet ikke selv håndtere. Så: Højst så-og-så lang tid foran en skærm og kun de-og-de programmer, film og udsendelser, som du har godkendt. Tilsvarende kan du sætte økonomiske grænser for brug af mobilen og evt. kun lade barnet have adgang til den, når du anser det for nødvendigt.

At lade et barn have fri adgang til internettet er også en rigtig dårlig idé. I 2006 havde 94 % af alle par med børn og 83 % af alle enlige med børn adgang til internettet hjemmefra. 20 % af de 7-15-årige børn havde egen internetadgang på værelset i 2004, og de er garanteret blevet flere siden. Børn har masser af muligheder for at surfe på nettet, og de benytter sig selvfølgelig af dem.

Det er en forældreopgave at vejlede barnet i, hvordan man gebærder sig i cyberspace, så man får glæde og ikke problemer ud af det. Sørg for, at der er grænser for, hvad barnet umiddelbart kan komme i kontakt med, ved at aktivere filtre på hjemmets computere. Lav aftaler med barnet om, hvad det må bruge netadgangen til, og forklar det efter bedste evne, hvad nettet rummer af gode og dårlige muligheder. Få evt. hjælp på www.sikkerchat.dk, hvor der er mange gode råd om online-sikkerhed for børn.

Det er også en rigtig god idé, eller snarere en nødvendighed, at du sætter dig grundigt ind i, hvordan alle de nye apparater fungerer, og hvad de kan bruges til. Hvis ikke du kender dem og deres anvendelsesmuligheder, overlader du til dit barn at gøre erfaringerne, og det er det ikke modent nok til. Der er desværre mange mennesker derude i cyberspace, som du ikke vil bryde dig om, har med dit barn at gøre. I bedste fald er det penge, de er ude efter. Værste fald er ikke spor rar at tænke på.

Dit barn er også en forbruger

Danskerne er som helhed mere velhavende i disse år, end vi har været nogensinde før. Vi har råd til at bruge flere penge på vores børn, og de har også selv fået penge mellem hænderne. Børn er blevet en ny forbrugergruppe. De vælter i legetøj, deres påklædning er moderigtig, og deres værelser er udstyret med dyr elektronik.

Både børn og voksne har nået det materielle niveau, hvor 'mere' ikke nødvendigvis betyder 'bedre'. Man er ikke dobbelt så glad for tyve dukker som for ti. En af de nye forældreopgaver består i at lære børn at håndtere den materielle overflod på en måde, så den skaber glæde i stedet for at blive en byrde. Du skal lære dit barn, at materielle goder giver bekvemmelighed, men sjældent skaber lykke. Det skal lære at færdes i 'vare-junglen' og at forholde sig kritisk til reklamer.

Det sidste har to aspekter. For det første skal dit barn vide, at reklamer har den funktion, at de skal gøre opmærksom på, at en bestemt vare findes og informere om den. Dansk lov sætter krav til reklamernes saglighed og rigtighed. Der er grænser for, hvad man må påstå om en vare, men man gør selvfølgelig sit bedste for at fremstille varen i så positivt et lys som muligt. Barnet skal lære at tage reklamernes informationer med et vist forbehold, og det kan det sagtens, hvad undersøgelser også viser.

'Jeg tror ikke på reklamer,' sagde en 6-årig pige, der sad på banegården og så på en kaffe-reklame. 'Det gør jeg heller ikke,' sagde hendes solidariske 4-årige lillebror, der sad ved siden af. Og det kan man godt tro på.

Du kan læse mere om, hvornår børn kan gennemskue og forstå reklamer af forskellig slags i Birgitte Tuftes artikel Børn og medier .

Den 'usynlige' påvirkning

Det andet aspekt ved reklamer er sværere at gennemskue, og det findes i øvrigt også ved de andre medier, fx fjernsynet. Det handler om menneskelige værdier og de dertil knyttede valg. Hvad er det, medierne vælger at beskæftige sig med, og hvad er det, der åbenbart ingen interesse har?

Man skal ikke beskæftige sig særligt meget med medier, før det bliver klart, at de udtrykker stor optagethed af, hvordan man ser ud, og hvad man forbruger og ejer. Der er meget lidt variation i udseendet hos de kvinder og mænd, som optræder i medierne: De er som hovedregel unge, smukke (målt med dagens målestok) og sexede. Tilsvarende kan man få det indtryk, at det gode liv først og fremmest handler om at være en lykkelig ejer af diverse materielle goder.

Det er selvfølgelig til at gennemskue. Enhver voksen ved, at det gode liv handler om noget andet end at eje og se godt ud. Problemet opstår, fordi ovenstående fremstillinger findes så massivt i det offentlige rum, i reklamer, tv, magasiner, film mv.

Når man konstant bliver præsenteret for et bestemt, snævert billede af fx, hvordan man bør se ud, og hvad man bør gå op i, farver det ens opfattelse. Man er knap bevidst om, at det sker. Det gælder ikke mindst børn, der har meget mindre personlig erfaring at stå imod med end voksne. Børn er dybt optagede af at finde ud af, hvordan man skal være, når man er 'ung' eller 'voksen'. Hvis deres øjne konstant falder på tynde, sexede kvinder - eller måske de hårdtslående, muskuløse 'heltetyper' af hankøn, som optræder i mange film - er det ikke overraskende, hvis de får en forestilling om, at sådan gælder det om at være.

Det er indlysende, at forældres tilstedeværelse i børns liv har stor betydning som modbillede. Hvis børn erfarer, at det, der betyder noget for mor og far, er noget helt andet end det, der tilsyneladende har betydning i medieverdenen, lærer de, at der er forskel på virkelighed og medievirkelighed. Og det er en nødvendig kompetence at have i dagens samfund.