Sprog og udtryksformer

Dit barn skal ikke lære at læse i børnehaveklassen. Det må godt lære at læse, men målet er mere grundlæggende, at barnet skal blive opmærksomt på sproget, både det talte og skrevne. Det skal vise interesse for selv at kunne meddele sig ved at skrive bogstaver og tal - og ved at tegne. Det skal have et fundament for at kunne lære at læse og skrive i 1. klasse.

Der vil være fokus på dit barns sproglige udvikling, og det vil blive sat i situationer, hvor det kan blive mere bevidst om, hvad sprog er, og de mange måder, det kan bruges på. Det skal gerne udvikle en vis bevidsthed om sprogets indre struktur: At ord sættes sammen til sætninger, at ordene bøjes på forskellig måde afhængigt af, hvilken sammenhæng de optræder i osv. Børn bruger allerede sproget - nu skal de blive klar over, hvad det er, de går og gør!

De sproglige aktiviteter giver både børnene mulighed for at bruge sproget på nye måder og træne de måder, de allerede kender: Samtale, fortælle, digte, informere. Rime, lege med lyde, fabulere, synge. Lytte til oplæsning og hinanden, svare på spørgsmål.

De vil også blive præsenteret for alfabetet og arbejde med at genkende bogstaverne og lære deres navne og lyd at kende. Og de vil prøve at skrive bogstaverne - i deres eget navn, på tegninger, i små 'meddelelser', både i hånden og ved at bruge en computer. Det er ikke målet, at de skal kunne skrive, når de går ud af børnehaveklassen.

Børn og bøger

I skolen beskæftiger man sig med bøger. Man beskæftiger sig også med elektroniske medier som tv, dvd, lydafspillere af forskellig slags samt selvfølgelig computere. I dagens Danmark findes imidlertid flere børn, der ikke har daglig omgang med bøger, end børn der ikke ser tv. Forældre kan støtte deres børns skolegang og især læseindlæring ved at sørge for, at der findes bøger i deres børns liv.

Det er en rigtig god idé at læse højt for sit barn, og det kan man med fordel gøre, fra barnet er ganske lille. Man lærer at læse ved at læse, så et barn, der er vant til at have bøger i sin dagligdag, og til at forældrene læser, vil opleve sig hjemme i bøgernes verden og finde det naturligt, at det selv skal lære at læse. Forældre kan i høj grad støtte børns læseindlæring ved at læse bøger for dem og med dem. Ifølge statistikkerne læser tre fjerdedele af alle forældre højt for deres 7-9-årige børn mindst én gang om ugen.

Børnebøger kan desuden støtte barnet i at forstå den verden, det lever i. Børnene kan få udvidet deres ordforråd og lære nye begreber at kende gennem bøger. Det kunne de også gøre ved at se film og gode tv udsendelser, men dem findes der desværre meget færre af. Selv om meget dansk børnefjernsyn er af høj kvalitet - og prisbelønnet - er langt det meste af det, der vises i tv, lavet af udenlandske og kommercielle produktionsselskaber, der primært ønsker at tjene penge. Bøger er meget billigere at lave og kræver ikke så stor omsætning, så en bog 'har råd' til at tage mindre populære emner op. Læs mere om dit barn og medierne i Birgitte Tuftes artikel, Børn og medier.

Desværre er det i dag sådan, at mange nye og aldeles glimrende børnebøger ikke findes i boghandlerne, og selv om de findes på bibliotekerne, kan de være svære at finde frem til. Mange forældre læser derfor kun de bøger for deres børn, som de kender fra deres egen barndom, eller som de har hørt om via medierne. Det betyder, at der er rigtig mange gode, aktuelle og relevante børnebøger, som de ikke kender til og derfor selvfølgelig ikke får præsenteret for deres børn.

Emil fra Lønneberg er et glimrende bekendtskab, men dit barn har også brug for at læse noget, der foregår i dag i dets egen, meget mere uoverskuelige verden. Det har brug for at høre noget om, hvordan det kan finde ud af at være barn her og nu, og det kan det bl.a. få hjælp til ved at læse nyere børnebøger.

Læs mere om bøgers betydning for dit barn i artiklenParat til skolstart?

Naturen og naturfaglige fænomener

Dit barn skal heller ikke lære at regne i børnehaveklassen. Det skal lære tallene at kende. Både så det kan genkende dem, og så det fx er klar over, at '5' er symbol på en mængde, der rummer lige så mange enheder, som der er fingre på en hånd.

Børnene skal lære at orientere sig i kategorierne størrelse, form, antal og vægt. De skal lære det sprog, der knytter sig hertil, og dermed at kunne være præcise i deres beskrivelse af den omgivende verden. De skal kende betydningen af begreber som mange, få, lige mange, ens, forskellig, let, tung, høj, lav. De skal lære at sortere og kategorisere.

De skal også udvikle deres forståelse af tid og rum. Døgnets og årets gang, årstidernes og vejrets skiften, naturen, herunder navnene på de almindeligste dyr og planter. Der er fokus på, at børnene lærer at færdes i naturen med hensyn og respekt.

Børnenes egen krop og dens funktion hører hjemme her. De kommer til at lære om, hvordan kroppen virker, og hvordan man kan passe på sig selv ved at spise og bruge sig rigtigt.

Hvad du kan gøre: Hvis du vil støtte dit barn i at lære de naturfaglige færdigheder, er der mange måder, du kan gøre det på - og som du måske allerede har praktiseret. At bage en kage giver masser af anledning til at måle og veje og lære om rumfang og vægt, om deciliter og gram. At bygge en drage præsenterer længdemål, centimeter og meter, for barnet, og det kan høre om vinkler, midte, balance og flade. Begge aktiviteter rummer tal og tællen. Du kan også måle dit barns højde og sætte det op på en vægt og veje det: Længde og vægt.

At tage på fælles tur til skov eller strand rummer på samme måde masser af muligheder for at dele dit naturkendskab med dit barn. Du kan hjælpe det til at få det forhold til planter og dyr, som nok er en forudsætning for at have lyst til at vise hensyn og respekt.

Vær ikke i tvivl om, at sådan en aktiv medvirken både fagligt og socialt vil være en støtte for dit barns læring.

Det praktisk-musiske

Dit barn skal kunne bruge alle sine sanser og udtrykke sig gennem dem. I børnehaveklassen vil det møde mange forskellige kulturudtryk og selv lege med dem: Billedkunst optræder, når børnene maler og tegner, klipper og klistrer eller ser på voksne kunstneres billeder og skulpturer. Musikverdenen præsenteres, når børnene synger, spiller og lytter til forskellige typer musik.

Børnene vil selv lave drama, og de kommer til at se børnefilm og børneteater. Målet med det hele vil være, at de lærer at udtrykke sig på mange måder gennem brug af mange forskellige materialer.

Hvad du kan gøre: Det er en god idé at have tegnepapir, maling og farver, som dit barn kan tegne og male med derhjemme. Det kan anbefales, at du køber materialer i en rimelig god kvalitet. Gode materialer er mere tilfredsstillende at arbejde med, og resultatet bliver smukkere. Husk, at tusser er gode til at tegne og lave streger med og dårlige til at udfylde flader.

At synge med dit barn gavner både dets musikalitet og dets sans for sprog og rytme. Syng bare løs, når lejligheden byder sig, og barnet er (næsten!) ligeglad med, om du ikke synger smukt.

Hvis barnet har lyst til at lære at bruge et musikinstrument, findes der private musikskoler, der optager børn, fra de er 3-4 år. Find den nærmeste på nettet. Du kan spille forskellige slags musik sammen med dit barn, og I kan gå til koncerter med hinanden. Der er mange gratis, både i kirker og frilufts om sommeren.

Der er jævnligt gode børnefilm i biograferne, og der findes en hel del på video/dvd - og indimellem på tv. Der findes også rigtigt dårlige film, og andre der nok må regnes for direkte skadelige for et barn på 5-6 år. Du skal holde øje med, hvad dit barn vælger at se. Sæt dig sammen med barnet, se filmen og tal med det bagefter om, hvad der gjorde indtryk. Fællesskabet med dig er mindst lige så vigtigt som filmen.

Der er både fastboende og omrejsende børneteatre i hele Danmark, og børn er som regel meget optagede af at se rigtige levende mennesker optræde. Gå i børneteater med dit barn! Og lav en klæd ud kasse derhjemme, så der kan laves teaterforestillinger i børneværelset.

Endelig har du mulighed for at se på billedkunst. Det kan gøres på de forskellige gallerier, der findes over hele landet. Det kan også ske på landets store kunstmuseer, hvor der i al fald er gratis adgang for børn og somme tider også for voksne. Mange af de gamle malerier viser scener fra Danmarks- eller bibelhistorien, så ud over at kigge på billederne kan du bruge dem til at fortælle historier om.

Fysisk aktivitet: praktiske udfordringer

Det er op til den lokale skole, hvordan man vil leve op til folkeskolelovens krav om undervisning i motorik og bevægelse. Det foregår fx som én eller to ugentlige perioder, hvor børnene spiller bold og laver andre fysiske udfoldelser, og hvor de har brug for at klæde sig om og bade bagefter. Det indebærer nogle særlige udfordringer.

Det er her, det bliver testet, om dit barn selv kan klæde sig af og på og helst i et vist tempo, så det ikke står alene tilbage, når alle de andre er færdige. Det er her, de andre børn opdager det, hvis der er 'bremsestreger' eller gule skjolder i underbukserne. Barnet skal gerne kunne tørre sig selv med et håndklæde, også på ryggen, så det ikke trækker tøj på en halvvåd krop. Det skal - med din hjælp i begyndelsen - have husket at få sit motionstøj med og at få det med hjem igen. Er der et vådt håndklæde, skal det ikke gerne stuves ned blandt bøger og papirer, men i den dertil indrettede pose eller taske. Osv.! Ikke noget at regne for det barn, der er vant til at tage sig af sit eget, og en stor opgave for det barn, der er vant til at blive serviceret.

Tøjet skal være bekvemt, det må hverken stramme eller glide af undervejs. Om ønsket kan børnene være iført idrætstøj, der dækker fra håndled til ankel. Typen af sko afhænger af, om aktiviteterne foregår ude eller inde. Vil man være sikker på at undgå, at barnet bliver smittet med fodvorter, skal det også bruge badesko.

Fysisk aktivitet: fysiske udfordringer

Børn kan generelt godt lide at bevæge sig, og de fleste vil sikkert være glade for at have mulighed for at kunne bruge kroppen. Det er med kroppen, som det er med hjernen: Den udvikler sig ved at blive brugt, og jo mere man bruger den, desto lettere bliver det!

Børn med dårligt udviklet motorik og børn, der ikke er vant til at være fysisk aktive og måske har dårlig kondition, kan opleve sig udenfor i gymnastiktimerne. De oplever det besværligt at skulle bevæge sig, de kan ikke løbe ret langt, og de fumler, når de skal gribe og kaste en bold, balancere osv. De andre børn lurer lynhurtigt situationen af og ved godt, hvem de fx gerne vil på hold med i boldspil.

Det er en af forældreopgaverne at hjælpe børn til at udvikle kroppen, så den bliver så sund, stærk og velfungerende som muligt. Det kan man gøre dels ved at give barnet sund kost, dels ved at sørge for, at det får sig rørt. Læs mere om sund kost under emnet Sund mad til dit skolebarn.

Man kan have med i sine overvejelser, lige fra barnet lærer at gå, at det skal have passende fysisk udfordring: Det skal fx ikke altid køres i klapvogn. Det tager længere tid til og fra vuggestuen, når den lille selv skal stolpre af sted, i al fald en del af vejen. Til gengæld får barnet et fysisk fundament, som kommer det til gode resten af livet.

Mange af de aktiviteter, som tilbydes børn i dag, er stillesiddende og foregår foran en skærm - og det gør ikke noget godt for kroppen. Sæt nogle tidsmæssige grænser for skærmbrugen, og sørg for, at dit barn får rørt sig. At gynge, hoppe på trampolin, løbe, klatre, hinke, spille fodbold, sjippe og cykle er alle sammen eksempler på aktiviteter, der er gode for dit barns krop. Husk også, at dit barn måske bedre kan klare at sidde stille i skolen, hvis det får brugt sin krop og brændt noget energi af uden for skoletid.

Blufærdighed

På nogle skoler bader drenge og piger sammen i børnehaveklassen. Der vil måske være nogle få, der ikke bryder sig om det, og der vil være forældre, der ikke vil have, at deres børn er nøgne i samme lokale som andre, og især ikke sammen med det modsatte køn.

Badning er obligatorisk, men skolen har mulighed for at imødekomme ønsker om, at elever foretager omklædning og badning uden at kunne iagttages af andre. Pigerne kan fx få lov at gå ud at bade lidt før drengene, eller der kan sættes et forhæng op foran bruseren eller indrettes særskilte kabiner.

Du kan bede om at se idrætslokaler og omklædningsrum, når du skriver dit barn ind i skolen.