Print sideNogle børn har et fysisk eller andet handicap, der er så stort, at dets undervisning ikke kan varetages i den almindelige skole, og de skal gå i en specialskole - det kan du læse mere om i artiklen Valg af skole. Antallet af henviste børn har været stigende i de seneste år. Der er ellers et udbredt ønske om at integrere så mange børn som muligt i den almindelige skole. Det betyder fx, at man her kan finde ordblinde børn, børn, der stammer, børn med mindre fysiske handicap eller børn, der i mindre omfang er syns- eller hørehæmmede.
Skolen tilbyder forskellige støtteforanstaltninger til disse børn. Der kan være en ekstra lærer med i nogle timer, eller barnet tages ud af klassen og får nogle timers specialundervisning. Nogle handicappede børn har en støttemedhjælper med i klassen, andre får særligt udstyr stillet til rådighed.
Hvis du har et barn med særlige problemer, må du undersøge, hvad man gør for at hjælpe på den skole, dit barn hører til. Der er store forskelle fra det ene sted til det andet, men det er ofte den lokale PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), du skal have fat i.
Alle skoler har tilknyttet en sundhedsplejerske, som i løbet af det første skoleår undersøger de nye børnehaveklassebørn, bl.a. for at finde ud af om de har problemer med at se, høre eller tale. Hvis der er noget galt, sørger sundhedsplejersken for at få barnet henvist til passende hjælp.
Det er vigtigt at have synet i orden, så man kan følge med i, hvad der sker oppe ved tavlen, og så man klart kan se indholdet af bøgerne foran sig. Langt den største del af læringen foregår via øjnene, og synssansen har betydning for ens balance og koordination af bevægelserne. Børns øjne er ikke færdigudviklede, før de er ca. 7 år, og det er først på dette tidspunkt, at de bliver i stand til at se rigtig skarpt. Synet testes ved brug af en synstavle.
Man ved ikke, hvor mange børn der bruger briller, men øjenlæger og optikere vurderer ifølge Helse (nr. 3, 2005), at antallet er stigende, og at forklaringen kan findes i overdreven brug af fjernsyn og computer. Børn kan blive nærsynede af at sidde for længe ad gangen foran en skærm, så husk, at de jævnligt skal holde pause og hvile øjnene.
Børn ved ikke nødvendigvis selv, at de har brug for briller. De ser jo, som de altid har gjort, og ved ikke, at verden kunne fremtræde anderledes, hvis de så bedre. Det er de voksne, der skal være opmærksomme på, om et barn kan have problemer med synet. Hvis det dårlige syn endnu ikke er blevet opdaget ved skolestart, kan barnet reagere på undervisningen med afvisning og frustration. Det kan altså ikke se det, som det skal! I uheldigste fald bliver det barnets problematiske adfærd og ikke synet, der får opmærksomhed.
Hørelsen skal også være helt i orden, når man skal følge nøje med i, hvad der bliver sagt i et lokale, hvor der befinder sig mange andre. Mange børn viser sig at have forbigående nedsat hørelse som følge af væske i mellemøret efter betændelse. De kan også have høreskader som resultat af for højt et støjniveau i børnehaven. Skolesundhedsplejersken laver en høreprøve på alle børnene.
Der kan være flere forskellige årsager til, at børn ikke taler tydeligt. Nedsat hørelse er en af dem. En anden kan være, at tungebåndet er for kort, og det kan lægen klare med et mindre snit. Børn kan have polypper, som får dem til at snøvle, og endelig kan problemer i hjernen give forskellige former for taleforstyrrelser, dysfasi.
Alle skoler har adgang til en talepædagog, og børn, der har brug for det, henvises hertil i et passende antal timer. De fleste børn med taleproblemer har dog fået hjælp allerede i børnehaven.
Børn, der stammer, henvises også til talepædagog. Det drejer sig om ca. 1 % af alle børn. Blandt de 5-årige er der tre gange så mange drenge som piger. Denne kønsfordeling ændrer sig med alderen. Man ved ikke, hvad der er årsag til stammen.
Ordblindhed, dysleksi, skyldes afvigelser i hjernens struktur og funktion. Den ordblinde kan kun langsomt og upræcist omsætte bogstaver til sproglyde og har derfor svært ved at lære at læse, stave og skrive. Ordblinde kan også have vanskeligheder med at tale og forstå andre, og mange har vanskeligheder med matematik. Disposition for ordblindhed er arvelig. 7 % af alle danskere betegner sig selv som ordblinde. Det kan være meget vanskeligt at afgøre, om et barn, der ikke har dansk som modersmål, er ordblindt.
Har du mistanke om, at dit barn er ordblindt, skal du henvende dig til PPR. Store danske og internationale undersøgelser har vist, at det er meget vigtigt, at et ordblindt barn får hjælp og støtte så tidligt som muligt. Tidlig systematisk læse- og sprogundervisning kan hjælpe ordblinde til at kunne læse.
