Print sideAt lære - og at kunne følge med
Dit barns trivsel i skolen afhænger også af, hvordan det klarer sig fagligt. Det er rart at være bare nogenlunde lige så dygtig som kammeraterne til at klare opgaverne, og det er ikke så sjovt, når man ikke er. Børnene har selv helt styr på, hvordan de klarer sig i forhold til hinanden, og hvis de voksne prøver at lade, som om alle er lige dygtige, betyder det blot, at de bliver utroværdige i børnenes øjne.
Selv om børnehaveklassens faglige indhold først og fremmest består i at forberede børnene til den egentlige undervisning i 1. klasse, er der også forventninger om, at man kan præstere noget fagligt. Det er børnene helt klar over! Og de vil gerne lære noget.
Den faglige læring sker via leg. Du vil komme ud for, at dit barn kommer hjem og præsenterer dig for hæfter eller papirer, hvor der er foregået ord og bogstavjagt eller forsøg på at skrive bogstaver. Matematik præsenteres indirekte, tal og at tælle øves på sjove måder, og spændende eksperimenter med vand, planter og måske smådyr lærer barnet noget om naturen. Barnet øver sig i at kunne forstå og huske det hele.
Det er spændende for dig, hvordan dit barn tager imod skolens faglige stof. Er det interesseret og engageret og kommer hjem med tindrende øjne og fortæller? Er det forvirret og kan ikke helt forstå, hvad der foregår? Spørger det om hjælp og beder dig om at forklare? Eller vrisser det og kalder timerne for kedelige og lærerne for dumme? Hvilket sandsynligvis betyder, at 'jeg kan ikke finde ud af det'.
Måske begynder du at få mistanke om, at dit barn er begyndt for tidligt i børnehaveklassen. Det er der trods alt 2,2 %, der gør. Det mest sandsynlige er dog, at dit barn kommer hjem og er optaget af, hvad der foregår i skolen. Lærerne er dygtige, og børnene er nysgerrige: Det er en næsten naturlig følge af, hvor de som 5-6 årige befinder sig i deres udviklingsproces. De har behov for udfordring og udvikling og er meget parate til at kaste sig over nye sider af tilværelsen. Verden er jo så forunderlig!
Hvis dit barn har det for svært med at deltage i aktiviteterne i klassen, kommer det jo ikke hjem og siger: 'Hør, jeg er kommet for tidligt i skole. Jeg kan ikke rigtig leve op til de faglige krav.'
Hvis barnet selv oplever, at det ikke kan følge med, bliver det snarere udtrykt som: 'Det er kedeligt.' 'Lærerne kan ikke lide mig.' 'De andre driller.' 'Der er så meget larm, at jeg hele tiden får hovedpine' - og tilsvarende udsagn, som fortæller, at barnet ikke trives. Barnet har tydeligt ikke lyst til at komme i skole og benytter enhver lejlighed til at prøve at slippe. Det kan næsten ikke vågne om morgenen og er hverken til at få op af sengen eller ud ad døren. I skolen vil et barn med denne strategi nok virke træt, indadvendt og lukket. Det opfører sig, som om det sørger.
Andre børn kan vælge en helt modsat strategi, når de ikke kan følge med. De lader, som om de er flintrende ligeglade. De har lystigt opgivet ethvert forsøg på at begribe, hvad det er, læreren vil have dem til, og de går i skole for at have det sjovt og nogle at lege med. Det er ikke svært at forestille sig, at de kan komme til at forstyrre undervisningen!
Du skal tale med lærerne, hvis du får den tanke, at dit barn ikke kan følge med. Det betyder ikke, at nu er barnet dømt til at tilbringe to år i børnehaveklassen: Sådan en afgørelse træffes først, når året næsten er gået. Nej, det gælder om hurtigst muligt at finde ud af, hvad det er, der er galt og få gjort noget ved det, og det er forældre og lærere i fællesskab de bedst kvalificerede til.
Hvis den rette hjælp bliver sat ind, kan det vise sig, at dit barn stortrives og sagtens kan følge med om to eller tre måneder. Børn kan udvikle sig i spring, og dit barn har måske bare brug for lidt ekstra opmærksomhed og støtte i en periode. Det er desuden trygt for et barn at erfare, at de voksne i dets liv er opmærksomme på, hvordan det har det, og arbejder sammen om at hjælpe det. Det kan i sig selv fungere som en støtte.
En dag sker det uden tvivl, at dit barn vågner med feber, ondt i halsen o.l. Det er sygt og kan ikke komme i skole. Du har forhåbentlig en pasningsmulighed i baghånden! Men hvad stiller du op med skolen? Skal den have besked om, at dit barn ikke kommer? |
Måske er der børn i klassen, der keder sig, fordi de allerede mestrer det faglige stof. De gider ikke arbejde med de samme opgaver som de andre, fordi der ikke er tilpas meget udfordring for dem. De kan være opsat på løjer ligesom de børn, der ikke kan klare de faglige krav: Det er bedre at lave ballade og have det sjovt end at kede sig.
Hvis du får en oplevelse af, at dit barn ikke er særlig glad for at gå i skole, fordi det får for lidt faglig udfordring, skal du også tale med lærerne om det. Det kan være, at de simpelthen ikke har opdaget, at dit barn er uroligt og ukoncentreret i timerne, fordi det mangler passende faglige udfordringer. Der er mange børn i klassen! Nu får de så mulighed for at gribe ind på passende måde.
Skolen har pligt til at sørge for, at ethvert barn bliver mødt på sit faglige niveau. Det er bl.a. derfor, man siger, at det ikke er noget problem, hvis et barn allerede kan læse, når det begynder i skole. Det skal så i stedet for have opgaver, der handler om noget andet.
Pligten til at møde et barn på det faglige niveau, det nu engang har, gælder selvfølgelig også de børn, som kommer med en anden kulturel baggrund end den traditionelle danske. Det drejer sig i gennemsnit om knap 10 % af alle skolebørn, heraf langt de fleste i Københavns-området. I dag er man meget opmærksom på, hvor vigtigt det er, at børn fra familier, der for nylig er kommet til Danmark, taler godt dansk. Man skal ifølge loven allerede i børnehaven sørge for at sætte aktiviteter i gang, der kan støtte børnene i at lære at tale dansk, hvis de har brug for det.
Gruppen af tosprogede rummer børn med yderst forskellig sproglig kunnen. Nogle taler først og fremmest det sprog, der tales i deres hjemland, andre mestrer også dansk, og andre igen taler fx tre sprog. Børn med tyrkisk, ex-jugoslavisk, palæstinensisk, pakistansk og somalisk baggrund udgør lidt mere end halvdelen af den tosprogede børnegruppe.
I børnehaveklassen vil en del af børnene have brug for særlig opmærksomhed og støtte til at få udviklet deres danske sprog. Målet er umiddelbart, at de skal være så gode til at tale og forstå dansk, at det ikke er nogen hindring for dem, når de skal følge med i undervisningen og være sammen med klassekammeraterne - eller i det hele taget skal finde ud af at mestre skolesituationen.
