BESTIL MADPAKKEMAIL BESTIL HUSKEMAIL BESTIL SKOLEMÆLKEN HER!
Avanceret søgning
 
PrintPrint side
Din opgave som forælder
Janne Hejgaard

Balance mellem støtte og krav

I forbindelse med skolestart skal du vurdere, om dit barn har nok at gøre med at håndtere sin situation, som den er i børnehaven lige nu, eller om det vil have bedre af at blive stillet over for den udfordring, som børnehaveklassen vil være.

Du skal kunne finde den balance, der er imellem at støtte dit barn i det, det ikke selv kan finde ud af, og selv lade det håndtere det, det kan finde ud af. Lige så afhængigt et spædbarn er af at have forældre, der gør alting for det, lige så afhængigt er det større barn af, at forældrene holder op, efterhånden som barnet selv kan overtage. Målet med al opdragelse og al undervisning er immervæk at gøre børn så gode som muligt til selv at kunne tage vare på sig.

Dette betyder selvfølgelig ikke, at du skal overlade mere til dit barn, end det er i stand til at håndtere. Det er fx din pligt at foretage valg på barnets vegne og at påtage dig ansvaret for evt. at vælge forkert. Barnet skal ikke selv bestemme, om det skal blive i børnehaven eller begynde i skole. Det kan selvfølgelig blive hørt og fortælle om, hvad det er glad for i børnehaven og hvad ikke, men det er dig, der skal drage konklusionen og foretage valget. Det er et 5-6-årigt barn overhovedet ikke i stand til.

At kunne give slip

At sende sit barn i skole er at slippe det løs i verden på en anden måde, end da du afleverede det i vuggestue og børnehave. Der bliver stillet krav til din tillid til dit eget barn, til skolen og til samspillet imellem barn og skole. Dit barn kommer uden for dit kontrolområde, det slippes i højere grad løs i egen boldgade - ikke mindst, hvis den valgte skole ikke er lokal. Du skal være i stand til i passende omfang at give slip på barnet og til at opleve det som noget positivt. Du skal meget gerne kunne være glad for, at dit barns verden udvider sig, og opleve institutionsskiftet som en gavnlig udfordring til barnet og en god mulighed for udvikling.

Det er i al fald helt sikkert, at hvis du er ængstelig og inderst inde slet ikke bryder dig om, at dit barn nu skal til at være i verden på en ny og selvstændig måde, så smitter det af på barnet. Det kan få en oplevelse af, at det er noget farligt, skræmmende eller måske ubehageligt, det skal til at i gang med. En sådan forventning vil selvfølgelig ikke fremme en god skolestart.


 

Din opgave som forælder

  • Husk at være realistisk i din vurdering af dit barn, også når du skal beslutte tidspunktet for skolestart.
  • Vær opmærksom på, at drenge sædvanligvis er senere skolemodne, end piger er.
  • Du skal regne med, at dagligdagen er anderledes med et skolebarn end med et børnehavebarn. Dit barn skal være udhvilet og i god fysisk form for at kunne klare skolens krav. Det skal møde til tiden og kunne holde styr på mange nye ting og aftaler. Dit barn får derfor meget brug for din støtte og hjælp især i begyndelsen af sin skolegang.
  • Det vil være godt for dit barn, hvis du afsætter tid til at hjælpe det godt i gang med skolen. Det gælder ikke mindst, hvis det skal begynde både i skole og SFO.
  • Du hjælper dit barn ved at turde give slip på det og ved at forstå skolestarten som noget positivt.
  • Skolen forventer, at du sørger for, at dit barn er undervisningsparat, når det møder i skole: Udhvilet, fysisk velfungerende og passende udstyret (taske, pennalhus, tøj mv.)
  • Hjælp dit barn til at lære sin skolevej at kende. Se mere under Dit barn i trafikken.

 

Din utryghed som forælder

Er du utryg ved situationen, er der kun ét, du kan gøre, der muligvis kan afhjælpe utrygheden: Du kan skaffe dig noget viden om, hvordan virkeligheden hænger sammen. Aflægge besøg på den skole, du har valgt. Tale med de involverede lærere. Tale med dit barns børnehavepædagoger og høre deres vurdering af barnets mulighed for at få det godt i skolen. Tjekke skolevejen og lave beslutninger om, hvordan barnet sikrest kan komme til og fra skole - hvis det er skolevejen, der bekymrer dig. Det er vigtigt at sikre, at dit barn kan gøre turen frem og tilbage mellem hjem og skole på en forsvarlig måde. Det er vigtigt at kunne læse, men det er vigtigere at overleve. Du skal sikre dig, at dit barn lærer at færdes i trafikken som helhed, og mere specifikt på skolevejen, på så sikker en måde som nødvendigt.

Forældres forventninger til skolen

Både børn og forældre har forventninger til skolen - og omvendt. Du regner sandsynligvis med, at dit barn bliver taget godt imod og passet godt på i skolen. At de voksne er venlige, retfærdige, omhyggelige og dygtige i deres omgang med børnene. Du forventer nok, at dit barn vil lære en række nødvendige faglige færdigheder, ikke mindst at læse. Du forestiller dig nok også, at lærerne sørger for, at dit barn får det godt med de andre. At det er trygt ved at skulle i skole og har lyst til det, at drilleri og vold forhindres. Og sikkert noget mere.

Nogle forældre har mere negative forventninger til skolen. Hvis du selv har haft det dårligt med din skolegang, er det bedste, du kan gøre for dit barn, at du bruger den dårlige erfaring som drivkraft til at skaffe dit barn en bedre oplevelse. Du kan holde nøje øje med, hvordan barnet trives i skolen. Sørge for at have god kontakt til både lærerne og de andre børns forældre. Støtte barnet i at få lavet lektier, i at have orden i sine ting og i det hele taget i at leve op til skolens krav, som du holder øje med, er rimelige.

Og så skal du ellers holde din negative oplevelse med din egen skolegang for dig selv. Den skal barnet ikke belastes med. Husk også, at skolen har forandret sig meget i de seneste år, og det vil den blive ved med at gøre. Det er meget anderledes at gå i skole i dag, end det var for 20 år siden.

Skolens forventninger til forældre

Måske gør forældre sig ikke helt klart i hvor stort omfang, de selv er medvirkende til, at der kan komme gode resultater ud af deres børns skolegang. Uanset hvor meget de ansatte på skolen har lyst til, at børnene skal have det rigtig godt og lære rigtig meget, er de afhængige af, hvad det er for nogle børn, de har med at gøre. De kan jo ikke trylle!

Hvis dit barn skal trives og lære noget, skal det være undervisningsparat, og det forventer skolen, at du sørger for, at det er. Undervisningsparathed dækker over mange forskellige fænomener. Nogle af dem er beskrevet i artiklen Parat til skolestart?  og handler om barnets personlige forudsætninger og om dets viden og færdigheder, altså om hvordan barnets omstændigheder og dets forhold til andre har været indtil nu. Det har selvfølgelig meget stor betydning.

Andet handler om her og nu. Et barn, der går i skole, skal være udhvilet, godt ernæret, have det nødvendige udstyr og være i en fysisk og psykisk tilstand, så det kan indgå i fællesskabet med de andre børn. Læs mere om dette i artiklen Dagligdag i skolebarnsfamilien. Desuden kan du læse en masse om sund mad under emnet Sund mad til dit skolebarn.

At have det rigtige udstyr

Dit skolebarn har brug for taske og pennalhus, gymnastiktøj, -sko og -pose og en madkasse. Det skal selvfølgelig også have sko og tøj, og selv om det overhovedet ikke skal være sidste skrig, så har det betydning for de fleste børn, at de ikke adskiller sig fra de andre på nogen negativ måde. Det betyder, at tøjet i al fald skal være rent og helt og bare nogenlunde nyt. Og praktisk! Barnets frisure skal også gerne være almindelig, og barnet skal være rent og lugte godt - hvilket ikke betyder, at det skal være parfumeret!

I uheldigste fald kommer dit barn til at gå i en klasse, hvor et eller flere af de andre børn lider af modehysteri. Der kan lynhurtigt skabes meget snævre og uhensigtsmæssige normer omkring, hvordan man skal se ud. Det bedste, du kan gøre, er at samarbejde med de andre forældre om at stå imod et sådant pres.

Skolestart tager tid

Det er en god idé at have lidt ekstra forældretid omkring barnets skolestart. Hvis det er muligt, kan den ene forælder tage ferie det første par uger af det nye skoleår eller arbejde på nedsat tid i en periode. En bedsteforælder kan evt. hidkaldes som assistance. Det gælder ikke mindst, hvis dit barn skal begynde i to nye institutioner: Både skole og SFO. Hvis dagen ikke skal opleves for uoverkommeligt lang, og barnet blive alt for træt, kan det være nødvendigt, at du i begyndelsen henter det ekstra tidligt fra SFO.

Den tid, du således bruger på at få dit barn godt i gang med skolen, kan let være en rigtig god investering. Du kan blive nødt til at bruge meget tid på at rette op på situationen, hvis barnet ikke kommer til at trives i skolen.

 


Støtte til dit barn 


Du kan som forælder støtte dit barns udvikling ved at sikre, at det får:

Sociale erfaringer:
Ved at lade barnet lege med andre børn, både ude og hjemme. Spille spil med det og lade det både vinde og tabe. Sørge for, at det deltager i mange forskellige typer aktiviteter sammen med andre, fx sport, dans, optræden og udflugter. 

Sproglige erfaringer:
Ved at fortælle og læse historier for barnet og lade det genfortælle noget af det hørte. Lære det rim, remser og sange. Synge sammen med det, samtale med det. 

Motoriske erfaringer:
Ved at lege med barnet. Sørge for, at det har legemuligheder, der stiller krav til fysisk udfoldelse. Lade det bruge farver, blyant, pensel og saks.

Personlige forudsætninger:
Ved at sørge for, at barnet oplever sig elsket og set. Give det passende pligter og opgaver derhjemme. Støtte og anerkende det, når det klarer en opgave. Dele din viden om verden med barnet, når situationen er til det. Tale med det om fx begivenheder og steder.

Kilde/inspiration: Overgangen af Broström og Schytte 2004





Hvor lang tid er børnehaveklassebørn i skole og på institution?


  • Op til 35 timer om ugen i alt: 60 % af alle børnehaveklassebørn.
  • Op til 40 timer om ugen i alt: 31 % af alle børnehaveklassebørn.
  • 41 eller flere timer om ugen i alt: 9 % af alle børnehaveklassebørn.


I gennemsnit opholder børnene sig 34 timer om ugen i skole og institution.

11 % af alle børnehaveklassebørn benytter et pasningstilbud ud over SFO. Det er ofte ressourcestærke familier med lang arbejdstid, der har brug for ekstra pasning.

Tallene stammer fra en undersøgelse af ca. 5.000 børn født i 1995.

Kilde: 7 års børneliv af Else Christensen, SFI 2004





Skoletaske og penalhus 


Det er næsten et ritual: At få en ny skoletaske som symbol på, at man nu skal begynde i skole.

Barnet skal selvfølgelig have lov at vælge en taske med et udseende, som så vidt muligt svarer til drømmene! Dertil skal det også gerne være en taske, der passer til både barnets krop og det, tasken skal bruges til.

Man siger som tommelfingerregel, at barnet ikke må bære mere, end hvad der svarer til 1/5 af dets egenvægt, altså fx 6 kg, hvis barnet vejer 30 kg. Det betyder, at det er godt, hvis tasken i sig selv vejer så lidt som muligt. Barnet kan ikke selv mærke, hvis det overbelaster sin ryg, så det er den voksne, der skal sørge for, at det ikke sker.

Tasken skal helst være en rygsæk, udstyret med brede, polstrede stropper, der er lette at regulere. Den skal være polstret ind mod ryggen og prøves på barnet, så man kan sikre, at den har god kontakt med ryggen og støtter på lænden og dermed belaster barnets ryg så lidt som muligt.

Tasken må gerne have flere rum, så det er let at organisere de forskellige ting i den, og den skal kunne rumme papirer i A4-format, et par bøger, madkasse og pennalhus.

Er tasken udstyret med refleksstriber, kan den altid ses i mørke. Sørg for, at der ikke hænger remme eller stropper og dasker: De kan komme ind i et cykelhjul.

Pennalhuset er knap så krævende. Det skal bare kunne rumme blyanter, tusser, viskelæder mv. Lad være med at vælge et, der er for stort og dermed tungt at bære rundt på. Der er grænser for, hvor meget udstyr dit barn har brug for i børnehaveklassen.





"Skolen er lidt bedre end børnehaven, fordi der er to steder, man skal hen: Både SFO og skole"

Jonas, 6 år