Print sideÅret i børnehaveklassen bruges til at forberede barnet på den egentlige skolestart året efter i 1. klasse. Dit barn kommer til at lære sine klassekammerater at kende, og hvordan skolen fungerer med timer og frikvarterer, klasselokale og skolegård mv.
Fagligt er man i børnehaveklassen mest optaget af at lære børnene de færdigheder, som de skal mestre, før de er parate til at modtage egentlig skoleundervisning. Undervisningen er tilrettelagt, så børnene tilegner sig en stor del af de faglige færdigheder ved at lege. Det betyder helt praktisk, at leg er den aktivitet, som fylder mest i børnehaveklassen. Legen bliver suppleret med andre aktiviteter som fx oplæsninger, sproglige øvelser, legelæsning og -skrivning osv.
Børn leger, fra de er ganske små, og efterhånden bliver legene mere målrettede. Udviklingen i legene er med til at danne nogle nye psykiske strukturer i børnene, og det medfører bl.a., at de kan blive mere bevidste om, hvad det er, de er i gang med. Sådan en bevidsthed er nødvendig, hvis de skal kunne overføre deres viden og erfaringer fra legen til andre situationer, og den danner basis for den indlæring, som de vil blive præsenteret for i børnehaveklassen.
Hvis børn ikke er bevidste om deres egne handlinger og reaktioner, kan de heller ikke overføre deres socialitet, altså deres måde at være sammen med andre på, fra én situation til en anden. De skal på et bestemt niveau vide, at 'jeg plejer at reagere sådanogsådan i børnehaven, og det plejer at fungere godt, så nu vælger jeg at gøre det samme her i børnehaveklassen'.
En leg, man skal lære noget af, skal indeholde en vis struktur og et vist råstof, og det skal de voksne levere. De skal vide, hvad meningen med legen er, og de skal være med i legen og styre, støtte og vejlede børnene. De skal også sætte ord på det, der foregår, og tale med børnene om, hvad de gør, hvordan og hvorfor.
Det er vigtigt, at det, der skal læres, kan knyttes til det, som barnet allerede kan. Man kalder det felt, hvor børn kan tilegne sig ny viden, for den nærmeste udviklingszone, og man bestræber sig selvfølgelig på at lave undervisning, som netop befinder sig her, i børnenes nærmeste udviklingszone.
Amerikaneren Howard Gardner er manden bag teorien om de mange intelligenser. Man taler i dag om 8-9 forskellige, som alle mennesker har i forskellig grad:
Nogle taler også om evnen til at være opmærksom som en intelligens. |
Dit barns sprog og sprogbrug har meget stor betydning for, hvordan det kommer til at klare sig i skolen. Du vil komme til at erfare, at der i børnehaveklassen vil blive arbejdet meget bevidst med børnenes sprog og sproglige opmærksomhed. Børnene kommer sikkert til at lære alfabetet så godt, at de i al fald kender bogstavernes navn og lyd. Det kan også være, at dit barn vil blive sat til at skrive bogstaver med det formål, at det skal lære noget om, hvordan man holder på blyanten, hvordan et bogstav skal skrives (fx 'oppefra-og-ned') og skriveretning.
Der er stor opmærksomhed på børnenes fysik og deres brug af sanserne. Man leger lege, der træner balance og koordination af musklerne, eller som øver børnene i at bevæge sig grovmotorisk i forskellige mønstre. Dit barn kommer også til at træne sin finmotorik og bruge forskellige redskaber og værktøj.
Børnene skal selvfølgelig også tegne og male i børnehaveklassen, ligesom de har gjort i børnehaven. De kommer til at synge, lege sanglege, danse og spille skuespil.
Som forberedelse til den kommende undervisning i matematik, natur og teknik vil børnene beskæftige sig med den fysiske omverden. De vil tælle og lege med tal.
Alle de nævnte aktiviteter bliver tilrettelagt, så børnene får lyst til at være med og til at gøre noget sammen med hinanden. Endelig vil de voksne bruge aktiviteterne til at prøve at finde frem til hvert enkelt barns stærke sider: Er dit barn mon musisk, socialt eller rumligt begavet?
