Personlighed og erfaringer

Dit barn skal selvfølgelig være parat til at møde alt det nye, som det bliver præsenteret for i børnehaveklassen. At være parat til at begynde i skole, at være skolemoden, er ikke en fast defineret størrelse.

Skoleparathed består i en samling egenskaber og færdigheder, som barnet har erhvervet sig i samspil med sine omgivelser. Forældre, søskende og den øvrige familie, voksne og børn i børnehaven har præget barnet på utallige måder. Det samme gælder selvfølgelig hele det omgivende samfund, herunder medierne. Hvad dit barn indtil nu har lært, har betydning for, hvordan det vil kunne klare at gå i skole.

Måske har dit barns omstændigheder været sådan, at det næsten automatisk kan det nødvendige. Måske har de voksne i dit barns liv, både du og de pædagoger, der har haft med det at gøre, meget bevidst prøvet at give det nogle specielt skolerettede erfaringer. Uanset hvad, er det sikkert, at dit barn skal have prøvet sig selv af på den omgivende verden for at være skoleparat. Alder kan ikke alene bruges som målestok. Børn skal have nogle erfaringer med sig, som skolen kan bygge videre på, når der fx skal undervises i læsning, skrivning og matematik.

Dit barn har selvfølgelig også nogle personlige egenskaber, som har betydning. Som overskrift kan man sige, at skolemodenhed afhænger af barnets personlighed og dets erfaringer, og sådan som de kommer til udtryk i samspil med andre, i leg, tegninger, sprogbrug og bevægelser/motorik.

Dertil kommer noget mere udefinerligt som at have brug for en ny slags udfordring, at være begyndt at 'kede sig i børnehaven' og være parat til ikke selv altid at være den største og til at skulle være sammen med ældre og større børn. Man kan kalde det at 'være motiveret for at begynde i skole'. Barnet skal i al fald helst ikke være bange for det! Endelig skal barnet være parat til at møde skolens faglige krav.

Retningspil - ikke eksamen

Alle disse ønsker og forventninger omkring skolemodenhed må ikke forstås som en slags 'eksamenskrav'. Du kan bruge oversigten til at få noget at vide om, hvad det så nogenlunde er for et færdigheds- og vidensniveau, skolen forventer, at en gennemsnitlig 6-årig befinder sig på, og sammenligne med dit eget barn. Synes du, at der er mangler, kan du tale med børnehavepædagogerne og høre, hvad de siger om dit barn i denne sammenhæng.

Du kan selvfølgelig også gribe i egen barm og tjekke, om du selv hører til de alt for servicerende eller overbeskyttende forældre og rent faktisk forhindrer dit barn i at gøre de erfaringer, det har brug for at gøre. Den daglige travlhed er stor i nutidens familier, og det er både hurtigere og lettere for de voksne at gøre tingene selv end at skulle have barnet med i aktiviteterne. Men det betyder altså også, at der er nogle relevante erfaringer, som barnet ikke får, og dermed noget væsentligt, det ikke lærer. Og det er næppe meningen!

Børnehaveklassens forventninger 

Nogle kommuner har lavet en oversigt over, hvad de mener, børn skal kunne for at være parate til at begynde i børnehaveklasse - se boksen Anbefalinger vedrørende skoleparathed her på siden. Andre steder er det den lokale skole og børnehaveklasse, der har nogle bestemte forventninger til, hvad barnet skal kunne ved skolestart.

Alle er enige om, at der bør være kontakt imellem pædagogerne i børnehaven og børnehaveklassens lærere, så man kan koordinere aktiviteterne, og så børnehaven i passende omfang forbereder børnene på skolegangen.

Dit barn i kammeratgruppen

Børnehaveklasselærere er enige om, at den vigtigste del af skoleparatheden består i, at børnene er så socialt udviklede, at de er i stand til at klare sig i skolens større børnegruppe, med færre voksne. Dit barn skal gerne have så megen personlig robusthed, at det kan gøre sig gældende blandt de andre børn. Det skal også være så vant til at indrette sig efter andre, at det kan lade andre komme til, når det er deres tur. Det skal i et vist omfang kunne finde den svære balance imellem 'mig og mine behov' og 'de andre og deres behov'.

Et barns sociale adfærd fortæller om dets personlighed. Børn med højt selvværd vil generelt dels være gode til at være sig selv, dels have så meget overskud, at de også kan tage hensyn til andre. Et højt selvværd består af selvfølelse og selvtillid, og disse to har barnet erhvervet sig via sit samspil med mennesker, der har haft betydning for det.

At kunne sige ja eller nej på rette tidspunkt. At kunne insistere på sit eget eller give afkald i passende omfang. At kunne klare tingene selv eller bede om hjælp, hvis det kræves - alt det har betydning for, hvordan barnet vil klare sig i kammeratgruppen. Ikke træde på andre, ikke lade sig træde på, men indgå i frugtbare samspil.

At tage hensyn til andre, at være venlig mod andre, har bestemte praktiske udtryksformer. Man henter farver til både sig selv og sidekammeraten, man tilbyder at dele sit æble med den, der ikke har noget, man skiftes til at bruge et spil, eller man griber en glemt jakke og løber efter ejermanden med den. Dit barn vil lære at handle sådan ved at se på dig og de andre voksne, der omgiver det.

Hvis dit barn kender og kan bruge de almindelige sociale hilsener: goddag, farvel og lignende, vil det have lettere ved at indgå i samspil med andre. Du lærer dit barn et nyttigt socialt redskab, når du lærer det at være opmærksom over for andre og de dertil knyttede sociale omgangsformer.

Arbejdet i børnehaveklassen vil have fokus på, at børnene lærer den slags sociale funktioner, og det er bestemt ikke til skade, hvis dit barn kan noget af dette i forvejen. Det vil gøre det lettere for barnet at få det godt i den nye gruppe.

Pligter og selvstændighed

Det vil være en hjælp for dit barn i mødet med skolen, hvis det har været vant til at have en vis mængde pligter derhjemme. Det giver selvtillid at kunne håndtere sin egen dagligdag i et rimeligt omfang. Et barn, der er vant til en passende balance imellem at skulle klare sig selv og at få hjælp til det, der ikke kan klares endnu, vil kunne bringe sine vaner med sig hen i skolen. Barnet vil selv tage sig af det, som det kan klare, og bede om hjælp til resten.

Hvis dit barn er god til at sørge for sig selv, vil det også lettere kunne finde ud af at sørge for andre. Barnet har lært sin lille del af verden at kende og mestrer den i så stort omfang, at det kan færdes rimeligt trygt i den, uden altid at skulle have en voksen i hånden. Det vil sandsynligvis være selvstændigt og nysgerrigt, både praktisk og intellektuelt, og det vil sandsynligvis klare sig godt i skolen.

Omvendt vil overbeskyttede børn, der ikke har fået lov til at gøre egne erfaringer, oftere være ængstelige og utilbøjelige til at tage fat på nye udfordringer og krav. Undersøgelser viser ikke overraskende, at den slags børn klarer sig mindre godt i skolen.

Det samme gælder børn, som ikke hjemmefra har erfaring med at blive mødt med en passende blanding af krav og støtte. Overservicerede børn har lært, at andre springer for dem, og at regler ikke gælder for dem. De vil have svært ved at indgå i ligeværdige samspil med andre børn og at acceptere regler, både skolens og legens.

At have lyst til at lære noget

Dit barns sociale kunnen og dets forhold til klassekammeraterne har stor betydning. Det er også vigtigt, at barnet har lyst til at lære noget nyt, altså har mod på at beskæftige sig mere målrettet med at lære noget fagligt.

Børn taler ofte om, at de skal i skole for at lære at læse, og vi har alle hørt historien om det skuffede barn, der kommer hjem efter første skoledag og fortæller, at 'skolen ikke duer, for det har ikke lært at læse endnu'. En pudsig historie for os voksne, men måske en unødig skuffelse for barnet. Måske skal du undersøge dit barns forventninger før skolestarten og forklare, at det tager noget tid at lære at læse, skrive og regne, ligesom storesøster kan.

Det er en hjælp for dit barn, hvis det har så meget selvværd, at det tror på, at det kan lære noget nyt - i modsætning til at have den forventning, at 'det kan jeg ikke lære'. Tilsvarende skal det gerne opleve, at det har ret til at spørge og få hjælp, hvis det ikke kan finde ud af et eller andet. Det skal også gerne kunne koncentrere sig og være vedholdende i et eller andet omfang.

Nogle børn mister lysten i samme øjeblik, de konstaterer, at de ikke mestrer denne eller hin færdighed. 'Det er kedeligt!' erklærer de måske. At have det sådan er ikke noget medfødt, men noget tilegnet, og det er selvfølgelig en besværlig forhindring at slæbe rundt på.

Ethvert barn vil have glæde af at have den erfaring, at nogle resultater kun kan opnås, hvis man gør en indsats. Hvis man har ydet en indsats, gjort sig umage og brugt tid, bliver resultatet meget mere dyrebart for en. At få lært noget, der er svært for en, er garanteret dejligere end at lære noget, der falder en let. Det er rart at føle sig stolt af sig selv

At kunne forstå fælles beskeder

I klasselokalet er der en eller to voksne og mange børn, og det kræver, at børnene kan forstå fælles budskaber og er i stand til at deltage i fælles opgaver. Når læreren beder Sofie og Martin om at hente mælk og alle andre om at rydde op, er det praktisk, hvis Otto forstår, at han ikke skal hente mælk, men rydde op sammen med de andre.

Ved begyndelsen af børnehaveklassen vil der være en del børn, der ikke forstår sådanne fælles beskeder og instruktioner, og det er selvfølgelig noget, der skal trænes. Og igen: Det er godt, hvis børnene kan det i forvejen.

At være selvhjulpet

At komme i skole vil helt praktisk betyde for dit barn, at det kommer et nyt sted hen og møder nye krav og forventninger. Det er selvfølgelig godt, hvis det er i stand til at klare sig i de nye omgivelser  uden tæt opbakning af voksne. Det er nødvendigt, at barnet har en vis grad af selvstyre, hvis det ikke skal opleve sig ganske fortabt i et forvirrende og uoverskueligt univers.

Ganske konkret er der en række færdigheder, som barnet gerne skal kunne mestre. Det skal kunne gå på toilettet alene og i tide og have lært at tørre sig selv og vaske hænder bagefter. Hvis det ikke allerede kan det, er det på høje tid, at det får det lært! Det er også en lettelse både for barnet og de voksne, der skal have med det at gøre i skolen, hvis barnet selv kan klæde sig af og på. Klare knapper og lynlåse, binde snørebånd og såmænd bare ordne tøjet efter toiletbesøg.

Har barnet hjemmefra været vant til at skulle tage ansvar for en passende (aldersrelevant) del af sin dagligdag, vil det sandsynligvis ikke være noget problem for det at overskue sin nye skolesituation.

At beherske sproget

Sproget er centralt i vores kultur, og det er skolens vigtigste arbejdsredskab. Skal dit barn kunne følge med i og være en del af et fællesskab, der bl.a. handler om læring, stiller det krav til dets sproglige færdigheder. Alle voksne omkring et barn har et medansvar for at hjælpe det med at udvikle et varieret sprog.

Forældrene er naturligvis de centrale også i denne sammenhæng. At have et stort ordforråd, der rummer en rig variation af ord, som barnet forstår betydningen af, er basis for at kunne lære at læse. Ens forståelse af, hvad ord betyder, bygger på ens erfaringer med verden. Man ved først rigtigt, hvad 'mudder' er, når man har vadet rundt i det! Der er meget, der begynder med og bygger på ens kropslige erfaringer.

Når dit barn begynder i skole, skal det helt grundlæggende kunne tale forståeligt. Kan det ikke det, skal det have hjælp af fx en talepædagog. Det er dog sjældent, at børn taler utydeligt, når de begynder i skole. Børn med talebesvær er som regel blevet henvist til talepædagog allerede i børnehaven.

At kunne noget med sin krop

Dit barns færdigheder i at hoppe på ét ben, hinke, rulle, kaste, gribe og cykle fortæller noget om dets grov-motorik, dets evne til at få sine muskler til at arbejde sammen om noget bestemt. Barnet skal have en vis grov-motorisk færdighed, når det begynder i skolen.

Finmotorisk taler man om, at barnet skal kunne holde på en blyant og en pensel og klippe med en saks. Har dit barn gået i børnehave, har det sandsynligvis for længst lært disse færdigheder.
Det er ikke sikkert, at børnehaven har lært børnene at sidde stille! Man taler om, at børnene gerne skal kunne holde sig i ro i ca. 20 minutter.

Tal, bogstaver, bøger og sange

Endeligt er det ønskværdigt, at dit barn har et vist kendskab til tal og bogstaver, så det ved, hvad de bruges til. At kunne tælle korrekt til ti og at forstå antal op til ti: At man fx kan knytte tallet fem til de fem kugler, der ligger i en skål. At vide at bogstaver bliver brugt til at skrive med, og at de kan læses som ord, når de er sat sammen på en bestemt måde. At ord kan sættes sammen til historier! Eller være ens eget navn, som man oven i købet kan lære at skrive selv.

Dit barn skal også gerne vide, at historier kan være skrevet og tegnet i en bog, og hvordan man læser sådan en. Det skal kende de mest almindelige farver og figurer og kunne tegne fx en firkant, trekant og cirkel - og det skal kunne tegne et menneske.

At kende rim og remser er gavnligt for den første læsning. Rim og remser er leg med ordenes lyde og giver sprogmelodi, så det er godt, hvis dit barn har lært sådan nogle. Det skal også gerne kende og kunne synge nogle sange.