Print sideSkolelederen eller skoleinspektøren har den overordnede administrative og pædagogiske ledelse af skolen. Hun/han er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelse og kommunalbestyrelse eller tilsvarende myndigheder.
Skolelederen kan være del af et ledelsesteam, hvor der også kan være en administrativ, en pædagogisk og en SFO leder. Det er skolelederens opgave at uddelegere opgaver til de andre ledere og selv tage sig af det organisatoriske samt personaleledelse. En administrativ leder tager sig af skolens administration, it, økonomi og tekniske servicefunktioner. En pædagogisk leder fokuserer på undervisningen.
Skolen kan også have en viceskoleinspektør, hvis opgaver svarer til både den administrative og den pædagogiske leders. En af lederne udnævnes til souschef og skal fungere som leder, hvis skolelederen ikke er til stede.
På visse skoler, fx der hvor der er specialklasser eller specielt mange tosprogede elever, har man ofte en afdelingsleder, der har ledelsesansvar i forhold til de særlige undervisningsområder.
I børnehaveklassen er det børnehaveklasselederen eller -læreren, der underviser børnene. I de større klasser er det lærere, der underviser. Børnehaveklasselederen er uddannet fra et pædagogseminarium, mens lærerne kommer fra et lærerseminarium. Nogle af lærerne har en merituddannelse, som er en kortere læreruddannelse, der efterfølger fx en uddannelse som håndværker. I klasserne kommer der i perioder praktikanter, som er studerende, der er i gang med at uddanne sig som lærer.
Nogle lærere fungerer også som skolebibliotekar eller som UU-vejleder. UU står for Ungdommens Uddannelse. Andre er specielt uddannede specialundervisningslærere. Det gælder fx AKT-lærere, som tager sig særligt af skolens indsats inden for feltet: Adfærd, Kontakt og Trivsel.
Sundhedsplejerske, læge og tandlæge
Alle skoler har tilknyttet en skolesundhedsplejerske, som sammen med skolelægen laver helbredsundersøgelser af alle børn og fx tjekker deres syn, hørelse, højde og vægt. Undersøgelserne finder som regel sted først og sidst i skoleforløbet, altså i børnehaveklasse eller 1. klasse samt i 8. eller 9. klasse. Nogle steder undersøges børnene også på 6. klassetrin.
Den lokale kommune har besluttet, hvor ofte sundhedsplejersken derudover skal have kontakt med eleverne. Hvis der er behov for det, kan et barn få en ekstra undersøgelse eller vejledning. Det er gratis. Sundhedsplejersken har generelt en ugentlig træffetid på skolen.
Alle børnehaver er tilknyttet en kommunal tandklinik med ansatte tandlæger og tandplejere, og denne ordning fortsætter i skolen. Kommunen afgør, hvor hyppigt børnene skal undersøges. Som regel bliver de indkaldt i børnehaveklassen og i 1. klasse til tandeftersyn i skoletiden. Hvis der derefter skal foregå en behandling, bliver forældrene indkaldt.
Der går typisk 1-1 1/2 år mellem hver undersøgelse, med mindre barnet har behov for at blive undersøgt oftere. Børnene ser dog tandplejens medarbejdere i løbet af skoleåret i forbindelse med den forebyggende tandpleje. Her kommer tandplejerne ud i klassen og fortæller om sammenhængen mellem sundhed, livsstil og sunde tænder. Børnene ser på deres tænder i et spejl og lærer, hvordan man bedst passer på dem.
Små børn har sjældent tandlægeskræk, og i tandplejen gør man meget for, at børnene bliver trygge ved at komme på klinikken. Børn kan få deres tænder ordnet gratis, indtil de fylder 18 år.
Psykolog, tale-høre- og støttepædagog
Hvis der er brug for det, kan man få kontakt med en skolepsykolog, der hjælper de børn, der ikke trives o.l. Skolepsykologen er tilknyttet PPR, som står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. PPR er som regel fælles for flere skoler.
Et barn med talevanskeligheder, høreproblemer eller andre problemer med den sproglige udvikling kan henvises til en tale-høre-pædagog, som også hører hjemme under PPR. Mange steder kommer tale-høre-pædagogen på skolen en gang om ugen og snakker med lærerne og de børn, der har tale-høre-problemer.
Børn fra 0-14 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan have en støttemedhjælper eller en støttepædagog med ind i klassen til fx at tage sig af de praktiske problemer med at være i klassen, som børnene ikke selv kan tage sig af. Pædagogen skal hjælpe barnet, så det oplever en så høj grad af livskvalitet som muligt i dagligdagen.
Det er barnets forældre, der skal søge om at få bevilget en sådan ekstra hjælp til deres barn. De skal tale med læreren og med skolelederen, der så indkalder til et såkaldt netværksmøde, hvor alle de vigtige voksne omkring barnet deltager. På dette møde afklares barnets behov, og man lægger en handlingsplan. Skolelederen afgør suverænt, om der er plads på skolens budget til at yde den ønskede hjælp.
Hvis barnet har så store vanskeligheder, at det har brug for vidtgående specialundervisning, henvises det til en af landets 213 specialskoler. Disse hører under kommunerne. Læs mere om specialskoler her: Valg af skole.
Skolesekretæren tager sig af skolens kontorarbejde. Det vil tit være hende/ham, der tager telefonen, hvis du ringer til skolen.
Pedellen, som i dag kaldes teknisk servicemedarbejder har en lang række praktiske opgaver med at holde skolen kørende. Det kan være pedellen eller kantinelederen, der fx tager sig af at sørge for skolemælken. Rengøringsassistenterne tager sig af den rengøring af skolen, som mangler, når eleverne har ryddet op efter sig i klasserne.
