Print sideHvordan bliver dit barn til som person?
Dit barns identitet skabes i samspil med de mennesker og den verden, der omgiver det. Jo mere følelsesmæssigt betydningsfuldt noget er, desto større indflydelse har det på identiteten. Forældre sætter selvfølgelig et meget tydeligt præg på deres børns identitet.
Identitet er ikke en fast størrelse, selv om den skal have en vis stabilitet. Den er sammensat og foranderlig. Man kan beskrive den som summen af de historier, man fortæller om sig selv. Sagt anderledes: Dit barn fremstår, eller præsenterer sig selv, på én måde henne i skolen, på en anden måde derhjemme: Det taler med sin sidekammerat og vælger imens, hvad det vil fortælle og hvordan. Derhjemme taler det fx med dig og fortæller noget andet, på en anden måde. I SFO er det noget tredje, der bliver lagt vægt på, sagt og gjort.
Det er ikke, fordi noget fx skal holdes skjult det ene eller andet sted, men fordi det er forskellige sider af barnet, der er på banen i de forskellige sammenhænge. Identiteten afprøves, udfoldes og vedligeholdes afhængigt af, hvilken social og kulturel arena barnet befinder sig i. Barnet sammenligner sig med og spejler sig i de andre og gør sig overvejelser ud fra den sammenhæng, det befinder sig i. Det får adgang til den indforståethed og sproglige kode, der bruges, og bliver på den måde medlem af fællesskabet.
Barnet konstruerer sig selv - løbende. Det tager hele tiden bestik af situationen og vælger, hvem det er netop nu. Det betyder ikke, at det er én person her, en anden person dér. Man kan snarere se det som variationer over et bestemt tema. Temaet ændrer sig over tid: Identitet forandrer sig hele tilværelsen igennem. Og: identitet kommer til udtryk som følelser, behov, impulser, handlemåder mv. og rummer til enhver tid alle de erfaringer, som barnet indtil nu har gjort sig.
Et globaliseret samfund i forandring
Forældregenerationens - din! - identitet begyndte at blive dannet 20-30 år tidligere end dit barns og under nogle grundlæggende anderledes vilkår. Du voksede op i et samfund, der adskilte sig kvalitativt fra det samfund, dit barn nu vokser op i. Det har betydning, fordi der i dag dels er nogle helt andre krav til, hvad vi skal kunne, dels nogle andre betingelser for, hvordan identitet skabes, og børn bliver til som mennesker.
Dagens samfund forandrer sig med stigende hast. Eksempel: Computeren har som almindelig brugsgenstand ca. 20 år på bagen. Internettet og mobiltelefonen ca. 10 år. Forestil dig din hverdag nu uden de tre! Omvendt forestillede du dig garanteret ikke for 10 og 20 år siden, hvor stor betydning computer, internet og mobil ville få for din dagligdag.
Udviklingen kræver, at vi kan følge med. Udtryk som omstillingsparat, forandringsvillig, innovativ er dukket op i vores aktive ordforråd - og i de krav, arbejdsmarkedet stiller til os. Uforudsigelighed er blevet en del af den almindelige erfaring. Tid og sted er noget andet end før: Vi har meget travlt, og vi kan nås alle steder.
Vi lever nu i en global verden. Selv om vi bor i en landsby, pendler vi, måske i en japansk bil, til den nærmeste storby for at gå på arbejde. Vores kolleger kommer mange steder fra på kloden. Efter arbejdstid kobler vi os på det verdensomspændende internet, som er det samme, uanset om du fysisk opholder dig i Texas, på Tasmanien eller i Thyborøn.
Bestiller du en flybillet eller ringer til en hotline efter computerhjælp, sidder den person, du taler med, måske på et callcenter i Indien eller Canada. De udsendelser, du ser på tv, er for langt de flestes vedkommende lavet på store internationale produktionsselskaber, som har hjemme i USA, Japan eller andetsteds i Europa. Du snupper lige 14 dages ferie i Tyrkiet eller på den anden side af kloden i Vietnam.
Samfundet har både socialt, kulturelt og praktisk ændret sig dramatisk, siden du var barn. Ændringerne har skabt nye økonomiske og tekniske vilkår og dermed nye livsomstændigheder. De gamle rammer og normer som fx arbejderkulturen og de borgerlige dyder er blevet efterladt bagude. Nye livsomstændigheder kræver nye livsmønstre, og dem er vi midt i at finde frem til.
På mange måder lever vi i det nuværende overflodssamfund, som om det var et mangelsamfund. Det afspejler sig tydeligt i vores spise- og motionsvaner og de deraf voksende problemer med fx overvægtige børn. For ikke så forfærdeligt mange år siden levede de fleste mennesker under nogle vilkår, der helt automatisk satte grænser for, hvor meget mad der var adgang til samtidig med, at man i meget stort omfang var nødt til at bevæge sig, bruge sin krop.
I dag har vi råd til at spise i én uendelighed, og det er begrænset, hvor meget vi behøver at anstrenge os fysisk for at få en almindelig dagligdag til at hænge sammen. De nye livsomstændigheder indeholder krav om, at vi lærer at omgås mad og motion på nye måder, og det har vi ikke lært endnu. Det voksende problem med de såkaldte livsstilssygdomme fortæller tydeligt, at menneskekroppen ikke har forandret sig i takt med livsomstændighederne. Den har stadig brug for fysisk anstrengelse og begrænset indtagelse af mad.
Nye vilkår - for både børn og forældre
Alt dette har selvfølgelig betydning for dit barn og dets identitetsdannelse. Det skal kunne noget andet, og det vil blive til noget andet i en anderledes proces end den, du kender fra din egen barndom.
De nye vilkår har tilsvarende betydning for dig, idet du skal finde ud af at være forælder på en anden måde, end du har lært af dine egne forældre. Du kan kun delvis trække på dine egne erfaringer, og du skal langt hen ad vejen opfinde din egen forældrerolle - hvad du sandsynligvis allerede ved.
Undersøgelser viser i al fald, at det værdigrundlag, som nutidens forældre opdrager deres børn efter, er tilpasset de hastigt forandrede omstændigheder. Det er skiftende og situationsbestemt snarere end udtryk for en fasttømret ideologi. Det er dog ikke overraskende, at forældre i dag hellere vil have, at deres børn er frie og selvstændige, initiativrige og ansvarlige end fx lydige og sparsommelige. Konkurrencesamfundet har smittet af på familien, og det kan virke, som om den er med i et konstant kvalificeringsforløb: Uddannelse, dygtiggørelse, viden og kompetence sættes højt, og individualismen har sejret over solidariteten.
Hvis du bare opdrager dit barn efter de normer og værdier, som du selv er opdraget efter, forbereder du det muligvis til at leve i et samfund, som ikke findes mere. Måske er der idé i at sortere: Kigge kritisk på det, du har med dig, og vælge, hvad af det du vil bringe videre til dit barn.
Hvilken etik, hvilke menneskelige værdier ønsker du at udstyre dit barn med? Hvad vælger du at lægge vægt på som det, du gerne vil give dit barn med sig? Hvordan kan du bedst muligt udruste dit barn til at blive så god som muligt til at være sig i verden - både nu, og når det engang bliver voksent? Hvad har det brug for at kunne, vide, mestre, være ... ?
Ikke nogle lette spørgsmål at svare på. Især ikke med tanke på den hastighed, som samfundet også fremover vil forandre sig med. Det er svært, måske umuligt, at forestille sig, hvordan verden, eller bare Danmark, er skruet sammen om 10 år.
Uanset hvad fremtiden vil bringe, vil dit barn få brug for at være udrustet med en stærk og smidig identitet og et højt selvværd. Smidig identitet, så barnet kan følge med og finde ud af samspillet med de forandringer, som uvægerligt vil forekomme. Og så stærk, at barnet ikke bare bliver løbet over ende af alt det nye, men er i stand til at holde fast på sig selv og navigere på sin måde i det globale samfund - hvor der er frit valg på alle hylder, og hvor man derfor skal kunne vælge.
Det kan man kun, hvis man har nogle retningslinjer at vælge efter. Man skal have nogle værdier. Man skal have en mening om, hvad der er rigtigt og forkert. Man skal kunne mærke, hvad man kan lide og ikke lide. Alt dette skal dit barn udvikle og finde frem til op igennem sin barndom og ungdom, og det vil i høj grad ske på baggrund af dig, dine værdier og din måde at være sammen med dit barn på. Kontakt er et væsentligt begreb i denne sammenhæng.
