Om bogen "Mit barn skal i skole - forældrehåndbogen" ‘Mit barn skal i skole’ (160 sider) er en allround brugsbog til forældre og andre voksne. Bogen kommer rundt om alle facetter af det lille skolebarns liv: Skoleparathed, forældrenes krav og forventninger, forældre/skolesamarbejdet, samværsformer i familien, madvaner, søvn, fysisk aktivitet, trafiksikkerhed, de nye mediers rolle, venskaber, mobning m.m. Janne Hejgaard er hovedforfatter, Jesper Juul, Hans Henrik Knoop, Birgitte Tufte og Kirsten Krogh-Jespersen har bidraget med artikler, mens Helle Brønnum Carlsen har skrevet om sund mad og udviklet opskrifter på sunde madpakker m.m. Bogen er udgivet af Mejeriforeningen i samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed og forældreorganisationen Skole og Samfund. Bogen udkom første gang i 2007. 2. oplag er udkommet og er tilbudt skolerne som gave til alle forældre, hvis barn begynder i 0. klasse. Andre kan købe den i boghandlen for 119 kr. | ![]() |