Hej Janne,

Jeg er lidt i samme situation som "Min dreng på 7 år er meget kræsen"........ Jeg har også en dreng på 7 år, som heller ikke er vild med mad. Hans madpakke består af 4 halve stykker rugbrød med figenpålæg, ristede løg (ja, mystisk, hvordan han kan lide det) og en klapsammen med den kendte røde spegepølse. Han har desuden frugt og grønt med!! Det ville være fantastisk, hvis han kunne lide noget andet pålæg, men det er han altså ikke med på. Hm.....!!! Jeg tænker, at han da på ét eller andet tidspunkt vil blive træt af det samme hele tiden, men gode råd modtages gerne???

Det er mere aftensmaden, der bekymrer mig. Han vil sjældent spise kød, og hvis det er noget han ikke har smagt før, så er der ikke en jordisk chance for at han vil smage på det. Kartofler, ris, pasta og rå grøntsager bliver spist, men skal man gøre mere ud af det??? Altså han vil ikke smage på kødet, men spiser godt af det andet........!!!

Mvh
Anja

SVAR

Kære Anja,

Tak for dit brev, som jeg sender videre til Mejeriforeningens ernæringseksperter, da dit spørgsmål falder udenfor mit fagområde.

Med venlig hilsen
Janne Hejgaard

Hej Anja,

Jeg kan godt forstå, at du er lidt bekymret for din søns spisevaner. Der er da noget for jer at arbejde med, men der er mange ting, du kan prøve.

Jeg ved, at det kan være noget af en opgave at ændre ved et barns spisevaner, og jeg er stor tilhænger af Janne Hejgaard’s hyppige og gode råd om ikke kun at lade måltiderne dreje sig om hvorvidt barnet spiser, hvad barnet spiser og hvordan det foregår.

Men jeg mener ikke, at man skal slå sig til tåls med, at et barn på 7 år spiser så ensidigt. Hvis det bliver ved i flere år, risikerer han at komme til at ligge lidt marginalt i næringsstoffer som D-vitamin, jern - og calcium, hvis han heller ikke får mælk og ost. Der skal god næring til for at bygge et menneske.

Forskning i kræsenhed

Der ligger meget forskning omkring tilvænning til ny smag. Man véd, at det er naturligt for et barn at være skeptisk over for nye ting, men lige så naturligt er det, at hvis barnet smager på det nye gentagne gange, vil modviljen vendes til accept. Typisk taler man om ca. 7-8 smagninger for helt små børn og 10-15 for større børn og voksne. Og det pudsige er, at forældre ofte opgiver allerede efter 2 gange og konkluderer, at barnet ikke bryder sig om den madvare. Det kunne man da godt prøve at udnytte i det private, ikke?

Engagement mod kræsenhed

Hvad med at involvere din søn i madlavningen? Når man selv har haft hænderne i farsen og stået på en skammel med svømmebriller på og stegt frikadellerne. skal der umådelig meget stædighed til ikke at smage på varerne.

Prøv gerne at gøre det til et familieprojekt at finde nye ting til madpakken, og nye retter, I udforsker sammen. Lav konkurrencer om hvem der tør putte hvad i munden – man behøver ikke synke det. Drengene i min søns klasse lavede konkurrencer i skolen - i samme alder – om hvem der kunne spise syltede chili og hvidløg, rå løg, stærk ost, bladselleri og hvad de nu ellers mente var ulækkert eller nærmest farligt. Madpakkerne blev yderst interessante, og de involverede sig i de andres mad og fik virkelig udvidet deres horisont.

Det gode udgangspunkt – nye idéer

Det er godt, at din søn får rugbrød, frugt og grønt, men jeg ville prøve at liste noget andet ind som pålæg. Det er jo også lovligt som mor at sige nej til visse pålægsønsker – som ristede løg fx.

Her er nogle andre forslag:

Hårdkogt æg, leverpostej, fiskepålæg som torskerogn, makrel, hummus, hytteost, ost, skinke (kunne den erstatte spegepølsen, mon?).

I kunne måske også sammen se på de mange madpakkeforslag på www.skolemaelk.com, om der skulle være noget, der frister. I kunne prøve det i weekenden, så han var tryg ved at have det med.

Vedrørende aftensmad skriver du, at han sjældent spiser kød – men han gør det dog, og det er godt. Læg mærke til hvad det er, han godt kan lide, men lad være med at gøre et nummer ud af det. Hvis det er farsretter, har du alle muligheder for at blande forskellige grønsager i og ændre smagsretning. Prøv også med fisk, æggeretter og retter af tørrede bønner.

Den gode rollemodel

Jeg vil vove mig ud i en lille reminder til de voksne i familien: Det udvalg, der findes i køle- og køkkenskab, sætter rammerne for, hvad barnet har mulighed for at putte i munden. Et barn vil næsten altid vælge ét eller andet fra, så det er en god idé at spise meget varieret i familien.

Måske skyder jeg helt ved siden af, jeg kender jo kun det, du selv har fortalt om din søns madvaner, men: Måske skal du give din egen kost et serviceeftersyn? Kunne du hjælpe din søn ved, at du og den øvrige familie går i gang med at spise en lille smule anderledes?

Er der belæg for det?

Sukker

Endelig nævner du slet ikke din søns slik- og sodavandsvaner. For at prøve nyt, skal man være tilpas sulten – ikke sukkermæt.

Med venlig hilsen
Susan Rønholt
Chefkonsulent