BESTIL MADPAKKEMAIL BESTIL HUSKEMAIL BESTIL SKOLEMÆLKEN HER!
Avanceret søgning
 
PrintPrint side
 
Kost og indlæringsevne

Hej Janne,

Vi bliver alle ofte gjort opmærksomme på, at kosten har en virkning på indlæringsevnen, mit spørgsmål er hvordan? Hvad er det for processer der gør, at madpakken bliver nødvendig for indlæring?

Morgenmaden har i mange år været betegnet som dagens vigtigste måltid, men madpakkens funktion i form af at holde blodsukkeret i balance, er vel også meget vigtig.
Har mellemmåltiderne i madpakken ikke også stor relevans for indlæringen?

Tak for en god side.

Mvh
Anette


SVAR

Kære Anette,

tak for dit brev, som jeg imidlertid må sende videre til Mejeriforeningens ernæringseksperter, da dit spørgsmål falder uden for mit fagområde.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard


Kære Anette

Tak for dit spørgsmål om kost og indlæring.

Man kan ikke direkte knytte bestemte biokemiske processer til madpakken, eller de andre måltider. Jeg kan altså ikke svare klart og enkelt på dit spørgsmål. Men man kan konstatere, at regelmæssige måltider virker, og med almindelig sund fornuft gælder følgende:

1. En krop – og dermed en hjerne – som generelt er velforsynet med alle de næringsstoffer, der findes i en god blandet kost, fungerer simpelthen bedre end en krop der bliver holdt på vågeblus.

2. Opmærksomhedstilstand og veloplagthed afhænger af så mange faktorer – søvn, stoffer der sender signaler i hjernen, blodsukkerregulering – overordnet reguleret af diverse hormon- og enzymsystemer.

3. Hvis man springer måltider over, har kroppen god mulighed for at tære på sig selv – sukker dannes ud fra kulhydratdepoter i lever og muskler, og når det slipper op, nedbrydes fedt til energi til kroppen. Men undervejs er man jo ikke helt så oplagt, som når der hele tiden er friske forsyninger til hjernen.

Det er et komplekst område du spørger til, og man vil sikkert blive klogere på det i mange år fremover. Ny forskning viser fx at for at vores proteinforsyning skal være optimal, skal protein tilføres jævnt over hele dagen, altså i alle måltider.

Men det er vigtigt at tænke mad i helheder, og ikke ned i enkelte næringsstoffer, når man skal anvende ernæring ude i det virkelige liv. Så jo, alle måltider, også mellemmåltider har deres betydning for indlæring – og velbefindende, og næringsstofforsyning og…….

Med venlig hilsen
Susan Rønholt
Chefrådgiver

29/06-2010

Her kan du skrive til
Janne Hejgaard

Skriv til mig, hvis du har spørgsmål om dit skolebarns udvikling, indlæring, trivsel og sundhed. Det står dig frit for, om du vil have offentliggjort dit navn eller et alias.
Skriv til mig

Janne Hejgaard er lærer, forfatter og foredragsholder
Læs mere